september 1, 2023
Af Ebbe Fischer
En omsætning på 270.000 kr. på Jelling Festival 2023 og på hele 467.000 kr. på Heartland. Begge dele over kun tre dage og ud af en foodtruck.
Det er de stærke tal, som The Buddha Bowl Project kan fremvise.
Og det selvom stifter Lars Berggreen slet ikke var sikker på, om festivalgæsterne var til sund mad i form af lækre salater og anden sund fast food.
Det er nemlig dét, konceptet handler om. Læs mere her.
The Buddha Bowl Project har pt. tre afdelinger – foodtrucken, en restaurant i Vejle (den første) og en ny afdeling i Billund Lufthavn.
Frygtede at falde igennem på festivaler
Forretningen er på vej frem siden starten midt i coronatiden i 2021, men hvad ville festivalgæster dog sige til kernesund grøn mad?
“Vi var vi lidt nervøse, da vi med vores lidt mere raffinerede produkt risikerede at falde igennem på en festival,” siger Lars Berggreen.
Imidlertid viste det sig, at det voksne publikum slet ikke er så meget til pizza og franske hotdogs, som de måske har været.
”Især Heartland er et meget voksent publikum, og de sætter pris på kvalitet og sundhed. Vi lavede en teltløsning og alt var friskbagt, snittet og hakket. Vores folk stod i døgndrift, og på toppen var vi ni på arbejde i teltet, inklusiv, kasse, produktion og front,” fortæller Lars Berggreen.
Han tilføjer:
“Vi havde heldigvis A-holdet med, for jeg vidste godt, at det kunne komme til at gå stærkt. Jeg lå og kørte og hentede varer i døgndrift. Det var vanvittig fedt, og vi fik bekræftet, at vores produkt kan begå sig på festivaler.”
Viser berettigelse på markedet
The Buddha Bowl Project er som idé kommet til verden efter en række inspirationsture til udlandet.
Og via en drøm om at skabe en franchise-kæde fra bunden. Læs hele historien her
Nu har man taget et definerende skridt, ifølge stifter, ejer og idémager Lars Berggreen.
”Det vigtigste er, at vi nu kan vise, at vi har vores berettigelse. ’Vi har vores proof of concept. Det kan man se på omsætningen, der i 2022 lå på godt 5 mio. kr. (for alle tre butikker) , mens den i 2023 kommer op på 17-18 mio. kr.,” siger han.
Related Articles
Landets første rent grønne maduddannelse giver genlyd
Fra succesfuldt pilotforsøg i august til fast tilbud på Hotel- og Restaurantskolen i København - uddannelsen ’Grøn Madhåndværker’ hitter. Af redaktionen Hotel- og Restaurantskolen bød velkommen til 25 elever på den nye uddannelse til ’Grøn Madhåndværker’, og det gik...
Danskere vil sætte 96 burgerbarer op i Spanien
En dansk kæde med tre burgerbarer på den iberiske halvø vil nu opgradere voldsomt på en række lokationer, der er fundet med hjælp fra ChatGPT. Af redaktionen Henrik Wissler Duus er manager og partner hos WISSLER Bar & Burgers. Han fortæller på linkedIn om...
KONCEPT: Ny restaurant laver al mad under åben ild
Restaurant ’Camino’ i Kødbyen tager udgangspunkt i spanske ildteknikker, og folkene bag henter desuden inspiration i det franske køkken. Af redaktionen ”Vi blev inspireret af Galiciens store åbne ildsteder, hvor man griller hele fisk og store stykker kød, og alt vores...