Det bliver nemmere at bringe mad ud i provinsen – Wolt udvider voldsomt

september 19, 2023

Af redaktionen

Køb og salg af fastfood af alle slags bliver lettere tilgængelig over store dele af Danmark.

Det tyder meget i hvert tilfælde på, efter Wolt har meldt ud, at de vil opgradere med 20 nye leveringsområder over hele landet, mens den kendte budservice ellers har været et fænomen i de store byer. Det skriver Berlingske.

”Udvidelsen er, at vi går fra 30 leveringsområder til 50 leveringsområder, hvilket dækker over ganske mange byer,” siger kommunikationsdirektør Mikkel Tofte ifølge Berlingske. ”Det er et stort skridt for os, men et naturligt skridt i forsøget på at imødekomme en efterspørgsel efter bekvemmelighed i hverdagen, som alle danskere har gavn af,” tilføjer han.

Wolt melder til avisen, at de fleste områder endnu ikke er klar til offentliggørelse, men nævner fire, hvor man i løbet af efteråret kan få maden leveret.

”Fra Hjørring og Frederikshavn til Holbæk og Nykøbing Falster. Disse fire byer er blot nogle af de 20 danske provinsbyer, som i dette efterår bliver en del af Wolts danmarkskort,” siger Mikkel Tofte.

 

Related Articles

Global pizzakæde brager ind i Danmark

Global pizzakæde brager ind i Danmark

En kapitalfond har købt rettighederne til det nordiske marked - og nu vil den åbne 23 Pizza Hut-restauranter i hele landet. Inden for få år skal man helt op på 40 restauranter, lyder det.   Af redaktionen Pizza Hut vender tilbage til Danmark - efter 15 år - og...