oktober 12, 2023
Er du uddannet kok/cater med leder ambitioner og stor passion for mad? drømmer du om et arbejdsliv, hvor du kan udleve dine gastronomiske ambitioner, men stadig have tid til familien?
Til vores Frokostkøkken i Aarhus søger vi lige nu en junior souschef til at varetage det daglige ansvar på vores kolde parti. Her vil du være i tæt samarbejde med ledelsesteamet. Vi forventer du er faglært kok eller Cater, at du brænder for at lave god og velsmagende frokost af høj kvalitet til vores sultne gæster. Derudover skal du kunne lide at bruge dine ledelsesevner i et stort køkken, hvor vi leverer mad til mange mennesker hver dag.
Hvis du sætter en ære i at lave mad med smag og kvalitet, samt bidrage til den gode stemning i køkkenet – også når der er travlt – så er det dig, vi leder efter. Du vil få sæsonens allerbedste råvarer mellem hænderne og arbejde i et køkken med højt til loftet, gode vilkår og en klar ambition om at levere en frokost i verdensklasse.
Vi leder efter dig, der er glad, åben og hjælpsom og som har stor interesse i at arbejde med fødevarer i en inspirerende og dynamisk virksomhed. Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag, hvor du sammen med dine kolleger i teamet vil stå for at sikre en fuldendt frokost lige fra forberedelse, planlægning og tilberedning.
Du har fri i weekender og på helligdage. Lønniveau efter overenskomstmæssige forhold plus et tillæg for ledelsesansvar. Stillingen er fuldtid og vagterne ligger mandag til torsdag kl. 6-14, fredag kl. 6-13.30.
Vi forventer, at du:
er faglært kok, cater eller mange års erfaring i et køkken
interesse for det kolde, varme og salat køkken samt bageri.
gerne har erfaring indenfor storkøkken (dog ikke en nødvendighed med den rette indstilling)
er en teamspiller med gode samarbejdsevner
villig til at give en ekstra hånd i travle perioder
trives med at arbejde i et miljø med højt tempo
elsker at lave mad
er serviceminded og smilende
har ordenssans og godt overblik
er proaktiv og engageret
er mødestabil og fleksibel
taler og forstår dansk
har kørekort
VI TILBYDER:
en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø med entusiasme og madglæde. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på vores kunder og hinanden.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hver dag knokler vi for at gøre en forskel for mennesker i alle aldersgrupper og livssituationer gennem ubetinget værtskab og vedkommende måltider. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Kim Martin Bang Sinlan Jensen
kije@meyers.dk
Tlf.: 29943380
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
søg her
Andre Job
VI SØGER REGIONAL MANAGERS TIL VORES RESTAURANTER. SOM REGIONAL MANAGER ER DU ANSVARLIG FOR MINIMUM 2 RESTAURANTER I EN REGION. DU HAR ARBEJDSPLADS...
Er du uddannet kok/cater med leder ambitioner og stor passion for mad? drømmer du om et arbejdsliv, hvor du kan udleve dine gastronomiske...
Foodjob Nordic søger en stærk, kommerciel og forhandlingsvant fødevareprofil til en stilling som Key Account Manager hos vores kunde Paulig PRO....