Ny restaurant på Frederiksberg kan blive en gamechanger

oktober 24, 2023

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Arkivfoto: Ray Piedra

Restaurant Bouillon er blevet kaldt ’det franske køkkens McDonald’s’, og den kan med sine lave priser danne ny skole, forudser eksperter.

Af redaktionen

 

”Bouillon bliver de studerendes og pensionisternes mekka. Men det bliver også et tilløbsstykke for mødregrupper, for hurtige frokoster og gnidningsfrie familiemiddage. Og for dig, der bekymrer dig mindre om, hvor maden kommer fra.”

Sådan lyder det fra Lærke Kløvedal i Politiken. Anmelderen kalder Bouillon for ”det franske køkkens McDonald’s,” fordi den er yderst prisvenlig, fordi konceptet er strømlinet, og fordi man får det samme hver gang.

 

Kan ændre spillets regler

Man kan eksempelvis få græskarsuppe som forret til kun 19 kr., mens en hovedret – steak frites – koster 124 kr., og en crème brûlée til dessert kun 30 kr.

Ifølge Berlingskes gastronomiredaktør, Søren Jacobsen Damm, kan restauranten blive en gamechanger – hvis den altså ikke går bankerot på grund af for lave priser.

”Til de her priser er Bouillon simpelthen uimodståelig – vellavet, gedigen, fransk bistromad til hjemmelavede priser. Kan man andet end at knuselske konceptet,” spørger han retorisk og giver tre en halv stjerne.

 

Ejer skærer ind til benet

Manden bag Bouillon hedder Torben Klitbo, og han er også manden bag Cofoco. Torben Klitbo udtaler til Berlingske, at Bouillon skal kunne løbe rundt ved, at man skærer helt ind til benet.

”Alt skal skæres væk, og det skal gøres simpelt,” siger han til Berlingske og erkender, at det kræver mange gæster, hvis Bouillon skal løbe rundt.

 

Related Articles

Landets første rent grønne maduddannelse giver genlyd

Landets første rent grønne maduddannelse giver genlyd

Fra succesfuldt pilotforsøg i august til fast tilbud på Hotel- og Restaurantskolen i København - uddannelsen ’Grøn Madhåndværker’ hitter. Af redaktionen Hotel- og Restaurantskolen bød velkommen til 25 elever på den nye uddannelse til ’Grøn Madhåndværker’, og det gik...

Danskere vil sætte 96 burgerbarer op i Spanien

Danskere vil sætte 96 burgerbarer op i Spanien

En dansk kæde med tre burgerbarer på den iberiske halvø vil nu opgradere voldsomt på en række lokationer, der er fundet med hjælp fra ChatGPT.   Af redaktionen Henrik Wissler Duus er manager og partner hos WISSLER Bar & Burgers. Han fortæller på linkedIn om...

KONCEPT: Ny restaurant laver al mad under åben ild

KONCEPT: Ny restaurant laver al mad under åben ild

Restaurant ’Camino’ i Kødbyen tager udgangspunkt i spanske ildteknikker, og folkene bag henter desuden inspiration i det franske køkken. Af redaktionen ”Vi blev inspireret af Galiciens store åbne ildsteder, hvor man griller hele fisk og store stykker kød, og alt vores...