Alle snakker om arbejdsliv, særligt efter regeringen satte temaet på dagsordenen. Men hvad siger de, der former fremtidens trends – firstmoverne? Det har vi spurgt en ekspert om.

Af Ebbe Fischer

Firstmoverne ønsker at se en mening med deres arbejde. Også som ansatte. De vil have frihed, og de går gerne ned i tid til en lavere løn.

Det er kort sagt tendenserne, som både arbejdsgivere og politikere må forholde sig til.

Sådan lyder det fra Kirsten Østergaard Poulsen, som i en årrække har levet af at rådgive virksomheder om tendenser – også om de tendenser, der ikke er kommet frem endnu.

Hun arbejder kvalitativt med firstmoverne, som ifølge hende udgør ca. 2,5 procent af arbejdsstyrken. Firstmoverne er trendsættere for andre, understreger hun, og over tid danner deres normer en ny virkelighed, lyder analysen.

”Jeg har specialiseret mig i dette over 30 år og har en screeningsguide på 200 spørgsmål. Ud fra denne har jeg en database af respondenter,” forklarer Kirsten Østergaard Poulsen, som netop har lavet en ny undersøgelse om fremtidens arbejdsmarked baseret på interview med 19 firstmovere.

Manglende mening trækker tænder ud

Ifølge Kirsten Østergaard Poulsen er den største udfordring, at der mangler mening på mange arbejdspladser.

”Firstmoverne vil meget gerne bestille noget og bidrage til samfundet, men de gider ikke arbejde på den måde, vi opfatter som traditionelt arbejde,” siger hun og uddyber:

”De ser et manglende værdimatch, hvor det handler om konstant at profitmaksimere, selvom klimaet lider, og folk ikke altid er glade for at gå på arbejde. Desuden handler det for firstmoverne i høj grad om de opgaver, de er med til at løse.”

Ansat som selvstændig

Man kan sige, at det handler om at være ansat som selvstændig. Målet bør være, at ledelsen respekterer selvansvar og en mere ad hoc-baseret arbejdsform samt løsere tilknytning for at få gladere og mere produktive medarbejdere. Ifølge analysen.

”Det handler om at give medarbejderne ejerskab over egen arbejdstid,” siger Kirsten Østergaard Poulsen og uddyber:

”Firsmoverne sammensætter arbejdsliv fra forskellige steder. På den måde får de en samlet mening strikket sammen, og de behøver ikke nødvendigvis tjene så meget, for de har igennem mange år sat sig for at forbruge mindre. For dem giver stor velstand ikke længere identitet eller mening. Til gengæld vil de gerne deltage i projekter, også uden betaling. Bare det giver mening.”

Desuden peger Kirsten Østergaard Poulsen på, at vi har en funktionsopdelt virksomhedskultur.

”Man kunne kigge nærmere på, om man kan opdele det på en anden måde – måske med nogle andre snit, man kan lægge ned over en virksomhed.”

Den gode leder giver plads til frihed og værdier

Fremtidsforskeren understreger, at firstmoverne ikke mener eller siger, at de kan redde hele verden. Men de føler sig kompetente og veluddannede, og de ønsker at forløse deres potentiale.

”Her er virksomhederne ikke smarte nok, de udvikler sig ikke nok,” siger Kirsten Østergaard Poulsen.

”Alt andet lige har vi et højt uddannelsesniveau i Danmark, men virksomhederne er ikke særlig metodiske set ift. organisering af arbejdspladserne. Her bør man arbejde mere stringent ift. at se udfordringerne. Hvis man gerne vil holde på en fast medarbejderstab, er der behov for et værdimatch, der giver mening,” understreger hun.

Hvad mener du om Mette Frederiksens budskab om, at vi skal arbejde mere?

”Den får hun ikke folk med på. Det flugter på ingen måde med det arbejdsmarked, der er ved at udvikle sig. Her skal man forstå, hvad det er for nogle værdier, der driver udviklingen.

Firstmoverne vil ikke tales ned til. Hverken som menneske eller set ift. en faglighed. Her er MUS-samtalen, hvor store mus møder lille mus, kontraproduktiv. Firstmoverne synes, den er latterlig. Ofte bliver den også bare en ligegyldig samtale, så chefen kan lave et hak i sit system.

Det samme ser man ved strategidage. Typisk har medarbejderne ikke været med til at formulere strategien – ingen udover topledelsen er blevet hørt. Alligevel lader man som om, at det er tilfældet på en stort anlagt strategidag. Men det bliver gennemskuet,” siger Kirsten Østergaard Poulsen.

Men arbejdet skal jo udføres, og vi kan ikke inddrage alle, vil mange ledere nok indvende?

”Arbejdet skal udføres, men man skal se på, hvor og hvordan det giver mening, så resultatet bliver bedst muligt. Nogle gange er det hos kunden, nogle gange derhjemme. Etc. Firstmoverne ser det meget lystbetonet, og selvom de gerne går på nedsat tid og tidlig pension, stopper de ikke helt med at arbejde. Grundlæggende ønsker firstmoverne, at deres arbejdspladser har andre værdier end at vækste for enhver pris.”

Hvad er den gode leder set ud fra firsmovernes synsvinkel?

”Den gode leder er en, der giver plads til friheden og er i sync med medarbejdernes og samfundets værdier. Desværre er det ikke de gode ledere, der dominerer billedet. De bør gøre sig mere umage for at forstå medarbejdernes værdier.

Og det nytter ikke noget at presse folk for meget. Virksomhederne bør indse, at det også handler om en gang imellem at se på, om ikke vi skulle stoppe med at pine alt ud af folk og i stedet se på, hvad der motiverer dem.”