Alle danske arbejdspladser skal fra d. 1. juli næste år registrere arbejdstid pga. en EU-dom. Regeringen har fremsat et lovforslag, der forventes vedtaget.

Af Ebbe Fischer

Som følge af en EU-dom i den såkaldte Deutsche Bank-sag fra 2019 bliver medlemsstaterne nu pålagt at indføre regler for arbejdsgivernes registrering af arbejdstid. Hver dag. 

Det skriver bl.a. EY – en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning.

Dansk lovforslag fremsat

Medlemsstaterne skal hver især indføre egen lovgivning, og det danske lovforslag på feltet har været i høring frem til d. 12. oktober.

D. 8. november 2023 fremsatte regeringen lovforslaget i Folketinget, og det skal nu behandles, før det kan vedtages endeligt. Loven forventes at træde i kraft d. 1. juli 2024.

Det fremsatte lovforslag indebærer markante ændringer i arbejdstidsloven.

Læs fakta om lovforslaget her

Massive krav til arbejdsgiverne

Ifølge EY indebærer de kommende regler massive krav om dokumentation til arbejdsgiverne, herunder overholdelse af gældende hviletidsregler samt maksimal ugentlig arbejdstid.

Julie Gerdes er Head of Employment & Labor Law, EY Law hos EY i Danmark. Hun skriver, at man fra officielt hold har forsøgt at tage hensyn til den store opgave, det bliver for virksomhederne.

”Den forlængede ikrafttrædelsesdato forventes at være en hjælp til at sikre en succesfuld implementering af de nye krav, som indebærer store administrative og systemtekniske opgaver for langt de fleste virksomheder,” fortæller Julie Gerdes.

Gode råd ganske gratis

Herudover fremgår det af lovforslaget, at medarbejderen under hele ansættelsesforholdet skal have adgang til egne oplysninger i tidsregistreringssystemet.

”Ligesom arbejdsgiveren skal sørge for at opbevare de registrerede oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Præcis, hvordan der skal tidsregistreres, bestemmer de nye regler ikke. Der er således ifølge bemærkningerne til lovforslaget metodefrihed for arbejdsgiverne med henblik på opfyldelse af registreringskravet – dog skal systemet leve op til kravene om at være ‘objektivt, pålideligt og tilgængeligt’,” skriver Julie Gerdes.

Læs fire gode råd til fremgangsmåde for tidsregistrering her