“Aarhus mangler foodies”

december 11, 2023

Foto: Ebbe Fischer

Arkivfoto: Doğu Tuncer

Novel bliver kaldt den rigtige idé på det forkerte tidspunkt. Den anmelderroste restaurants overraskende konkurs efter lidt over et halvt år er ifølge en ekspert et billede på et større problem for restaurantscenen i Aarhus.

 

Af redaktionen

Konceptet var at gøre grøn, bæredygtig mad til fine dining. Anmelderne elskede det, gav topkarakterer og spåede en stor fremtid.

Alligevel er Novel nu gået konkurs efter kun otte måneder på havneadressen i Aarhus Ø.

 

For få foodies i Jylland

Lukningen af Novel afslører et problem, som fine dining udfordres af i Jylland. Det skriver Søren Frank i Berlingske.

”Det spiller helt sikkert ind, at Aarhus ikke på samme måde som København nyder godt af tilrejsende foodie-turister, som i høj grad holder liv i byens dyreste og mest ambitiøse restauranter,” skriver den mangeårige madanmelder.

 

Ærgerlige ejere

Rikke og Morten Storm Overgaard, som også ejer restaurant Moment i Rønde, stod bag projektet.

”Det er utroligt trist, for kvaliteten var til stede, og vi mener stadig, at idéen var rigtig,” siger Morten Storm Overgaard ifølge Berlingske.

”Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at aarhusianerne endnu ikke er klar til en restaurant som Novel, for jeg tror, at det handler om økonomien lige nu. Hvis vi kunne have kørt et år mere, tror jeg, at folk i udlandet ville have fået øjnene op for restauranten, og så ville det have set anderledes ud,” mener han.

Ifølge Morten Storm Overgaard har de svigtende besøgstal ikke noget at gøre med beliggenheden i det nye havnekvarter, siden det kun er få minutter fra det centrale Aarhus.

Related Articles

Startup har succes med elektronisk café-stempelkort

Startup har succes med elektronisk café-stempelkort

Stempelkortet har fået nyt liv i cafémiljøet i Jyllands hovedstad. Nøglen er, at det ligger i din Wallet og er tilpasset den enkelte café med mulighed for medlemsfunktioner.   Af redaktionen En række caféer i Aarhus har taget startupen Regulars' koncept i brug...

KONCEPT: Ukendt sharefood hitter i Ringkøbing

KONCEPT: Ukendt sharefood hitter i Ringkøbing

Restaurant Nordic i Ringkøbing har succes med små anretninger, som ingen gæster kender på forhånd, fortæller ejer Frederik Havn. Han er ligeglad med fine branchepriser, for hos ham handler det om hygge og god mad - og så må gæsten aldrig synes, det er for fint.  ...

TENDENS: Skovriderkroen bliver billig-restaurant

TENDENS: Skovriderkroen bliver billig-restaurant

Den ikoniske Skovridekro på Strandvejen i Charlottenlund tager nu kampen op med den billigbølge, som Bouillon startede.   Af redaktionen MASH måtte tidligere i år – efter 14 år på Skovriderkroen - lukke ned, og siden har det været et åbent spørgsmål, hvad der...