Kendt kaffebar tilbage efter tvangsopløsning

december 14, 2023

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Arkivfoto: Chevanon Photography

Af redaktionen

En revisionsfejl betød i august, at kæden Ricco’s Kaffe blev tvangsopløst. Efter en omfattende indsats, der bl.a. indebar salg af fem af selskabets caféer, er Ricco’s Kaffe nu tilbage til normal drift. Det skriver Finans.dk.

 

Revisorskift gav problemer

Ifølge medejer og direktør, Ricco Harder Sørensen, var det skiftet mellem revisorer, der blev årsag til den manglende årsrapport.

Manglende indberetning i august alene betød for 3.600 virksomheder en tvangsopløsning. Herefter har et selskab tre måneder til at blive genoptaget, hvor disse betingelser skal være indfriet.

I Ricco’s Kaffes tilfælde betød det, at der måtte sælges ud for at skabe likviditet.

 

Gæld efter corona

Ricco Harder Sørensen forklarede i september, at det var den negative egenkapital i selskabet, der komplicerede situationen.

Han havde allerede før tvangsopløsningen forberedt sig på at frasælge flere af caféerne og dermed fjerne gælden fra coronatiden.

Denne gæld betød, at salget nu måtte hastes igennem – til irritation for ejeren.

”Jeg har brugt 23 år af mit liv på at bygge det her op. Det tager åbenbart tre uger at rive det ned igen. Det er jo ikke skidesjovt,” siger Ricco Harder Sørensen til Finans.dk.

 

Flere varsler før tvangsopløsning

I et skriftligt svar til Finans.dk lægger Erhvervsstyrelsen vægt på, at der forud for en tvangsopløsning sendes flere varsler. F.eks. sendes en påmindelse seks uger før indberetningsfristen og derefter en advarsel, hvis fristen overskrides.

Til sidst følger en frist på fire uger, før virksomheden sendes til tvangsopløsning. Alle skrivelserne sendes til virksomhedens digitale postkasse samt til en af virksomhedens øverste lederes personlige digitale postkasse. Ricco Harder Sørensen anerkender også sit ansvar i sagen, men peger på, at virksomheden i 22 år altid har sendt årsregnskaber ind til tiden.

”Jeg ved godt, at det er vores egen skyld. Men jeg peger fingre ad den maskine, der bliver sat i gang,” siger han til Finans.dk

 

Related Articles

Fastfood-kæde planter 60.000 træer i nye danske folkeskove

Fastfood-kæde planter 60.000 træer i nye danske folkeskove

Sunset Boulevard løfter ESG-indsatsen ved at udskifte legetøj med træer.   Af redaktionen Tilbage i oktober 2020 erstattede Sunset Boulevard legetøj i børnemenuerne med plantning af træer i danske folkeskove. Det har nu givet et udbytte på ca. 400.000 færre...