HORESTA: Grund til optimisme trods mange konkurser

februar 13, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Foto: Ozan Culha

Antallet af konkursramte virksomheder i restaurantbranchen er steget oven på corona-, inflations- og energikriserne. Alligevel er der grund til optimisme, lyder det fra HORESTA.

 

Af redaktionen

Alene i Region Hovedstaden måtte 142 restauranter og cafeer dreje nøglen om i 2023.

Men trods det høje antal konkurser er der faktisk grund til optimisme. Sådan siger viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind til TV 2 Kosmopol.

 

Omstillingsparathed giver optimisme

Argumentet er, at branchen har vist en utrolig omstillingsparathed og evne til at håndtere flere alvorlige kriser på ganske få år.

“De øgede omkostninger er en presbold på branchen, og der vil vi helt naturligt se nogle bukke under. Det er selvfølgelig trist, men tallene kunne have været meget værre, hvis ikke man som branche havde fulgt med udviklingen, som vi har set. Det er vi utrolig glade for,” siger Jeppe Møller-Herskind til TV 2 Kosmopol.

 

Danmarks fjerdestørste eksporterhverv

Ifølge vicedirektøren må vi må bestemt ikke negligere de mange virksomheder, der stadigvæk kæmper med bl.a. arbejdskraft og derfor har svært ved at udnytte det fulde omsætningspotentiale.

“Men det er også nødvendigt at hylde de, som formår at tilpasse sig markedet trods særdeles vanskelige forhold. Vi er en branche, der gang på gang vækster og viser, at vi kan slå omsætningsrekord. Det synes jeg også, vi skal anerkendes for. Vi er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv, og vi mener, der er plads til endnu mere oplevelse, end der er i København i dag,” siger Jeppe Møller-Herskind.

 

 

Related Articles

Kritik: Regeringen drukner restauranterne i bureaukrati

Kritik: Regeringen drukner restauranterne i bureaukrati

Et stigende niveau af unødigt bureaukrati presser restauranterne, og mange mister modet. Sådan lyder det fra en aktør med fingeren på pulsen.   Af Ebbe Fischer ”Det er næsten som om, at regeringen ikke vil have, at branchen skal tjene penge. For de drukner...