Det var egentlig bare en forladt papirfabrik, og ejeren grinede højt, da han hørte om de nye planer. Et madmarked til over én mio. mennesker? Derude? Klart. Men så gik det ellers amok i sommeren 2015. ’The Paper Island’ endte som nyhed i verdens fineste medier – og blev Danmarks femtestørste turistattraktion. Indtil det pludselig lukkede. Her er historien om Papirøen.

Af Ebbe Fischer

”Første sommer var hård. En af dagene ramte vi 100.000 kr. i omsætning og var enormt stolte. Sæson 2 var også hård i første og andet kvartal, men så kom sommeren. Og så sagde det bare BANG.”

Vi sidder på Refshaleøen og skutter os i starten af april i et område, som er Papirøens aftager i lige linje. Jesper Julian Møller var manden bag, og i dag er han direktør i Street Food District, der ejer ‘Reffen’ og flere andre madmarkeder.

Øen var solgt på forhånd

Jesper Julian Møller påpeger, at Papirøen allerede var solgt. Så markedet fik kun lov at eksistere på lejebasis i få år, selvom alle var vilde med det.

”Der var så mange mennesker, det var helt utroligt. Og da broen kom, stak det helt af. Aviserne skrev, at vi var den femtestørste turistattraktion i København,” siger Jesper Julian Møller.

For mange virkede det underligt, at København havde den her særlige ting, som alle elskede. Og så lukkede det bare. Jeg forstår, at I havde en kontrakt, men hvordan så I på sagen? Var der noget at gøre?

”Ja og nej. Der er jo noget, der hedder ejendomsret. Jeg kunne selvfølgelig godt have lavet et folkeoprør derude, men det vigtigste for mig var at sige, at Papirøen var version 1.0. Der var plads til forbedringer, så vi startede noget nyt og ville gøre det bedre – frem for at rende rundt på Papirøen og være sure. Vi ville altid tabe. Når man byudvikler er der jo en hel proces, og øen var solgt. Der havde været arkitektkonkurrencer og idékonkurrencer, og de havde lavet en ny lokalplan. Det hele var afgjort – og her skal man jo også kende sin besøgelsestid.”

Fra Nationalmuseet til Papirøen

Vi spoler tilbage til start. Jesper Julian Møller havde i årevis forpagtet restauranten på Nationalmuseet og Toldboden med innovative projekter, og i 2013 blev han spurgt, om han ville lave et arrangement på Papirøen.

”Det ville jeg gerne. Det var med skipperlabskovs for hele pressen – et stort arrangement med 1.200 personer. Og der skulle være jazz.”

Jesper Julian Møller blev nu grebet af den her lille ø midt i København, og han tog et møde med By & Havn om Papirøen.

”De sagde ’vi har lige solgt den til en, der hedder Klaus Kastbjerg. Vil du tale med ham?’ Jeg fik kontakt, og jeg fortalte ham, at den her ø vil jeg gerne leje! Der stod en hal på 2.300 m2, og idéen var at lave nogle kæmpestore events, som vi også lavede på Toldboden og på Nationalmuseet. Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere ked af det blev jeg egentlig. For da vi startede Toldboden op, var der mange der hjalp os. Og når du inkluderer folk, er der vildt mange, der gerne vil, især når det er et fedt sted i København. Men hvis du så ekskluderer alle og siger ’det skal være igennem et eventbureau’ – så ryger det magiske af det.”

Samtidig var det en faktor i processen, at Jesper Julian Møller på Nationalmuseet havde lavet mad som et tema med fokus på det danske fællesskab.

”Jeg kom til at tænke på – behøver jeg at lave al maden selv? Jeg fandt ud af, at hvis jeg nu i stedet er restauratør og inviterer andre ind, så sælger jeg alle drikkevarerne. Og hjælper samtidig kokke med at blive selvstændige. Der var plads til 30-35 madboder derinde, men vi ventede et år på byggetilladelser og hele 2013 røg, fordi udlejer ikke kunne få det færdigt.”

Rystet udlejer

At det blev så stort kom i meget høj grad bag på Klaus Kastbjerg.

”Jeg havde ellers skrevet en rapport til udlejer omkring, hvor mange mennesker jeg regnede med ville komme. Jeg skrev én mio. til halvanden. Så grinte han højt. Det troede han ikke på, men vi fik vores byggetilladelser; brandrapport og alkoholbevilling på fire dage i maj 2014, fordi vi havde lavet et godt forarbejde. Det var enormt dyrt at bygge derude, så vi byggede selv vores foodtrucks, der var otte i alt. Efter to måneder var vi 17, og da året var færdigt havde vi fyldt op og fik etableret vores forretning. Vi fik alle de gode DJs derud, for vi har altid investeret meget i mennesker. Det er de seje mennesker, du skal have fat i, når du skal have det til at lykkes,” siger Jesper Julian Møller.

Lukker i det stille

Trods kanonsucces og et lille stykke Danmarkshistorie var der ikke noget at gøre. Papirøens madmarked måtte lukke.

I Københavns Kommune var de imidlertid godt klar over, at de stod med lidt af en tabersag.

Og de var yderst velvillige og satte hele seks lokationer til rådighed for Jesper Julian Møller og hans hold til et nyt streeetfoodmarked.

Resultatet blev Reffen – en historie, du kan læse mere om nedenfor.

”Vi lukkede Papirøen i december 2017.”

Jesper Julian Møller lyner op i sin jakke og kigger udover de rå boder på Refshaleøen.