april 19, 2024
HimmerLand er med Larsens Sportsbar & Bistro gået fra to til tre restauranter, og ifølge Director of Food & Beverage Daniel Ditman Pedersen, var ønsket at skabe en helhedsoplevelse hvor sport og spisning går hånd i hånd. Brønnum har været med hele vejen og indrettet såvel køkken som barområde.
Larsens Sportsbar & Bistro har gennemgået en totalrenovering og indgår i en større udvidelse af hele resortet HimmerLand, der foruden golf tilbyder et hav af aktiviteter fra tennis til padel, wellness og svømmehal, og du kan som gæst både tjekke ind med din familie til en aktiv weekend eller holde en af livets store mærkedage i et af stedets selskabslokaler. Disse tiltag har gjort stedet til en populær helårsdestination – og det stiller krav til servicen og ikke mindst udbuddet af restauranter, når gæsterne tjekker ind og skal have varierede muligheder for såvel aktiviteter som gastronomiske oplevelser.
Og dét har de fået med Larsens Sportsbar & Bistro, hvor alt er gentænkt fra farven på væggene til møbler og menukortet, der i bedste sports-barstil matcher den uhøjtidelige stemning og lokker med blandt andet burgere, ribs og hotwings – og oplevelsen starter allerede ved indgangen. Her skaber et frodigt grønt kunstværk med restaurantens logo blikfang, og lækre polstrede stole i rosa nuancer indbyder til at slå sig ned og f.eks. nyde en cocktail, en fadøl, en lemonade fra Rebæl eller en milkshake fra Ryå Mejeri.
Længere inde i restauranten, der er i to etager, finder man bløde sofaer i forskellig størrelse, der skaber plads til både større og mindre grupper af gæster, der fra alle pladser har udsyn til storskærmene, hvor der bliver vist sport – men de kan også låne et af de brætspil, som restauranten har et bredt udvalg af eller bare slappe af efter en omgang bowling på banerne, der ligger lige ved siden af.
“ Alle er velkomne – fra konference gæsten og kæresteparret til børnefamilierne og et stort legerum giver rig mulighed for at kombinere spisning med leg og afslapning i uformelle omgivelser..”
Ambitioner det kræver noget at indfri
.”Det har været vigtigt for os at skabe et mere uformelt alternativ til vores fine dining i HimmerRiget og klassiske restaurant Hul 19, så du som gæst har tre vidt forskellige oplevelser at vælge imellem”, Director of Food & Beverage Daniel Ditmann Pedersen og uddyber, at ønsket har været at favne bredere rent gastronomisk, men også at række ud til en bredere målgruppe. Alle er velkomne – fra konference gæsten og kæresteparret til børnefamilierne og et stort legeland giver rig mulighed for at kombinere spisning med leg og afslapning i uformelle omgivelser.
”Vi har bestræbt os på at ramme den helt særlige stemning, der kendetegner den klassiske sportsbar, og vores køkken er gearet til netop den type mad, der passer til, og vi har selvfølgelig diverse burgere, ribs og sprøde pommes frites på menuen, men også en virkelig lækker salatbar til dem, der foretrækker det”, fortæller Daniel Ditmann Pedersen.
I HimmerLand er ambitionen at give gæsterne en skøn oplevelse, der sender dem opløftet hjem – det stiller krav, og også når det gælder tilblivelsen af Larsens, er man gået all in. Der er ikke sparet på noget, hverken i forbindelse med selve opbygningen, eller i køkkenet, der er leveret af Brønnum, og hvor man, ifølge Daniel Ditmann Pedersen, er gået efter alt det bedste indenfor fastfood. Køkkenet står skarpt og brugervenligt med stålbordplader og praktiske hylder, så alt er indenfor rækkevidde, og så har man blandt andet investeret i en klemsteger fra X, en varmholdningssmaskine – og en vertikal toaster, som ifølge Daniel Ditmann Pedersen er eminent til at varme og give brødet den perfekte karamelliserede overflade. I det stilrene køkken er alt på sokkel, for at gøre det så rengøringsvenligt som muligt, og forsynet med en friture fra Pitco med hele seks kar, der tilbereder godt og præcist, og samtidig gør det muligt at genanvende olien, hvilket samtidig giver en miljømæssig gevinst. Og alle maskiner har ligeledes en standby funktion, som sikrer, at der ikke bliver brugt unødig energi.
Kostbare men energirigtige løsninger
Og de energirigtige løsninger går igen, også når det gælder emhætterne fra Halton, der har været en bekostelig investering, men de har også indbygget M.A.R.V.E.L, som er et såkaldt behovsstyret ventilationssystem, og det betyder i praksis, at det er i stand til at bestemme køkkenudstyrets status, og hvis kun udstyret under en af emhættedelene i køkkenet er i drift, vil luftmængden for netop den emhætte eller zone i ventilationsloftet automatisk blive skruet op til det krævede behov.
”Vi havde et gammeldags system før, men med denne løsning har vi fået et rigtig rart og markant bedre indeklima, og så er det jo heller ikke uvæsentligt med den energibesparelse, der er, ved at systemet kun kører, når der er behov for det”, lyder det fra Daniel Ditmann Pedersen, der har været i tæt dialog med Brønnums fastfoodkonsulent Thomas Fjordside hele vejen igennem projektet.
Brønnum har været med helt fra start, og mens den indledende dialog ifølge Daniel blandt andet handlede om at prøve at definere den optimale størrelse på sådan et topmoderne fastfoodkøkken, så der kunne blive lavet den rigtige udgravning, blev det senere de konkrete løsninger og selve indretningen, der skulle vendes.
Har sparet tid ved at tegne på stedet
”Det har fungeret ekstremt godt, at vi har kunnet køre processen her hos os, fordi Thomas har kunnet sidde her og tegne. Og samtidig har vi kunnet gå hen og se på de løsninger, vi allerede har i huset og haft noget helt konkret at tale ud fra og både fået vendt, hvad vi var glade for, og hvad der skulle være anderledes, og vi har haft et supergodt samarbejde, og er nået frem til et rigtig godt resultat”, lyder det fra Daniel, der blandt andet fremhæver de vandkølede softicemaskiner, der er meget støjsvage og specialløsningen til sortering af affald, hvor det er nemt og overskueligt at sortere henholdsvis plast, metal, mad, restaffald og glas og porcelæn, der skal til deponi. Og også i opvasken er der leveret en løsning, der gør arbejdet nemmere, da der er huller, så knive, gafler og skeer sorteres og ligger i en kurv for sig allerede inden, de bliver vasket.
Også salatbaren er specialfremstillet og er en smart oval model, der passer pænt ind i den øvrige indretning.
”Det er en videnskab med sådan en salatbar, og det var et klart ønske, at den selvfølgelig skulle kunne holde den ønskede temperatur, og så er den installeret med en fjernkompressor, hvilket betyder, at den ikke larmer i restauranten, og det er jo en kæmpe fordel”, lyder det fra Daniel Ditmann Pedersen.
Også det indvendige interiør i baren er leveret af Brønnum og heller ikke her, er der sparet på noget.
Krav om 100 procents tilstedeværelse
”Vi har fået nogle lækre løsninger fra Nova Meta, som vi har valgt at få leveret sortlakerede, og det er rigtig eksklusivt udført. Man kunne have valgt plugin moduler, men vi har valgt at få køl og skabe i et stykke, og også bordpladen er i et stykke. Det har betydet en merudgift, men det giver også en wauw-effekt, og det er den, vi er gået efter”, lyder det fra Daniel, der fremhæver Thomas Fjordsides tilstedeværelse igennem hele projektet.
”Vi har haft kæmpe krav til tilstedeværelse for at sikre et konstant flow i tingene, for det var et projekt, hvor der ikke var langt aftræk, og ti dage før åbning skulle baren f.eks. kortes med 80 cm, fordi vi havde brug for bredere gangareal. Det finder man først ud af, når tingene begynder at tage form, men det har der været forståelse for fra Thomas side, og vi kom i mål til afviklingen af Made In HimmerLand som planlagt”, fortæller Daniel om projektet, som gæsterne har taget rigtig godt imod.
Og oplevelsen toppes, når der bliver skruet op for musikken om aftenen, og lys og lyd for alvor kommer til deres ret – og det er særdeles populært at blive hængende, når køkkenet lukker, og diskoteksstemningen og de farvestrålende drinks tager over.
Læs mere på
Related Articles
Sponseret: Mange hævder at tilbyde regenerativ kaffe – få sætter mennesker i centrum
Regenerativ kaffe er blevet et populært udtryk i kaffeindustrien, men hvad betyder det egentlig? Hos Slow Forest ser vi regenerativ kaffe som mere end bare bæredygtighed. Det er en filosofi, der omfavner ansvarlighed og en dyb forståelse af, at sund jord og sunde...
Sponseret: DEJ PIZZA
DEJ’S MÅL ER AT SKABE ET STED, HVOR ITALIENSK KULINARISK KULTUR OG DANSK HYGGE MØDES. Dæmpede glødepærer, stearinlys, grønne planter, god musik og ikke mindst lækre pizzaer og cocktails gør DEJ til mere end bare en restaurant. DEJ er blevet til en af Københavns...
Sponseret: Satser alt på at bevare østjysk kulturinstitution
I den lille sommerhusby Saksild ved Kattegat har Nicolaj M. Jensen og Lone Simonsen taget et stort skridt for at forfølge deres drøm. Parret har overtaget Minigolfbanen Saxild, Danmarks ældste minigolfbane, og satser nu alt på at bevare stedet som et samlingspunkt for...