april 25, 2024
Mange af de ’danske’ varer, vi som forbrugere kan købe, er ikke danske. De bliver forarbejdet i udlandet, eller råvarer fragtes til Danmark og pakkes her i landet. Sådan lyder det fra manden bag ny organisation.
Af redaktionen
”Der kommer et dansk flag på pakken, men det er jo misvisende. Vi vil arbejde for, at forbrugeren kan gennemskue, hvilke varer der er lokalt produceret,” siger Jesper Zeihlund i en pressemeddelelse.
Han har i en årrække arbejdet med lokale fødevarer, bl.a. som medgrundlægger og direktør for Nationalt Center for Lokale Fødevarer (NCLF).
Og nu er han initiativtager bag brancheorganisationen ’Lokale Fødevarer i Danmark’.
Mangler et talerør
Jesper Zeihlund uddyber, hvorfor der efter hans mening er behov for en ny organisation.
”Mange fødevareproducenter føler sig ikke hjemme i de eksisterende organisationer og har ikke et talerør. Formålet er at give en platform til dem, der arbejder med virkelige lokale fødevarer. Og ikke mindst i fællesskab arbejde for at fremme deres kommercielle interesser gennem relationer og nytænkning,” siger han.
Særligt fokus på iværksætteri
Den nye forening ønsker at skubbe på den politisk dagsorden i flere retninger, og Jesper Zeihlund nævner to eksempler:
”Det er vigtigt for os, at man ser på en ung landmand og fødevareproducent som iværksætter. I øjeblikket mangler de sparring og netværk. Vi vil rumme og se landmænd som fødevareiværksættere – for det er de ofte, og endda særdeles kompetente af slagsen.”
Et andet område handler om de allerede eksisterende støtteordninger der hovedsageligt går til industrielle landbrug.”Hvis en landmand vil forædle sit produkt, skal støtteordningerne kunne rumme det. Mange landmænd tænker nye tanker ift. vores fødevarer, og hvis f.eks. fire mælkeproducerende gårde vil gå sammen, kommer det med store omkostninger. Men det kan også give en kæmpe merværdi ift. priser på bedre forædlede råvarer på sigt,” forklarer Jesper Zeihlund.
Klar definition på det lokale
Målgruppe et både store og små fødevareproducenter. Samt virksomheder, som forarbejder og forædler de danske råvarer. En anden vigtig målgruppe er forbrugerne – Adskellige analyser viser en stor interesse om lokal produceret mad fra forbrugernes side, men emnet er for indviklet og kompliceret. Organisationen vil fremme forarbejdning og forædling på danske landbrug, og et særligt fokus bliver derfor de landmænd, som vil omlægge eller kaste sig ud i iværksætteriet. Og så vil man arbejde for mærkninger.
”Det handler om konkrete definitioner. Hvis du f.eks. laver is, skal 80 procent af indholdet være danskproduceret – men du må altså gerne blande med 20 procent udefra. Det skal man kunne overholde, hvis man vil med i vores forening og have vores mærke,” siger Jesper Zeihlund.
FAKTA:
Stifter: Jesper Zeihlund
Medstifter: Arbejdsgruppe og Advisory Board der står bag tankerne bag den nye brancheorganisation har ud over stifter bestået af : Advokat & Partner Nicolai Juhl Hansen Dreiststorgaard, erhvervsdirektør Merete Friis Sparekassen Sjælland – Fyn, godsejer og kulinarisk iværksætter August Hage Oremandsgård Gods, direktør Peter Mejnertsen Mejnerts Muld til Mund, ejere Torben bo Christensen & Lisbeth Christensen Rokkedyssegaard Bær, fødevarerådgiver Troels Ulrich Mølgaard-Kornum og projektleder Anette Friis.
Strategiske partnere:
Local Food Mind – JESPER ZEIHLUND, Sparekassen Sjælland – Fyn, DreistStorgaard Advokater A/S og BDO Revision.
Kilde: Lokale Fødevarer i Danmark
Related Articles
Foodtech-virksomhed får syv mio. kr. til at nedsætte CO2-forbrug i køkkener
Dataplatformen FoodOps vækstmål er 3.000 køkkener i porteføljen ved udgangen af 2027, og man har fået en kapitalindsprøjtning fra The Footprint Firm til bl.a. at gå ind på det svenske marked. Af redaktionen Investeringen, der blev kendt i april og er en del af...
Meyers reducerer CO2-aftryk for råvarer med en tredjedel – kantiner rykker hurtigst
Klimaaftryk for råvarer udgør 95 procent af Meyers samlede CO2-aftryk. Nu fortæller topchef, hvordan man har opnået en CO2-reduktion på 31 procent via en flerstrenget indsats. De 71 kantiner bidrager især ved at skære i kødforbruget. Af redaktionen “Vi har...
Fastfood-kæde planter 60.000 træer i nye danske folkeskove
Sunset Boulevard løfter ESG-indsatsen ved at udskifte legetøj med træer. Af redaktionen Tilbage i oktober 2020 erstattede Sunset Boulevard legetøj i børnemenuerne med plantning af træer i danske folkeskove. Det har nu givet et udbytte på ca. 400.000 færre...