april 30, 2024
Rug er jo nærmest Danmarks national sort, og vi elsker vores danske rugbrød! Vi er faktisk rigtig gode til at dyrke rug her i Danmark. Hos Mejnerts oplever vi, at det er en stabil afgrøde år efter år, på trods af det foranderlige klima, vi landmænd efterhånden bliver budt. Det betyder både mindre spild på marken og mere mad. For når vi høster rugen fra marken, sender vi den ned på vores stenkværne i møllen og maler den til stenformalet mel. Det er det vi kalder Fra Muld til Mund her hos Mejnerts.
Vi har her hos Mejnerts valgt at fokusere på rug i 2024. Fordi det giver så god mening at bruge meget mere af den mad, som er dyrket med succes lige i ’baghaven’ og tilfører både farve, smag, vitaminer, proteiner og mineraler til dit bagværk.
Rug i de lyse deje
Mange får faktisk noget af en WOW-oplevelse, når de smager rug i de lysere brød. Rugmel giver nemlig både en fantastisk farve og smag til dit bagværk. Brug 15-20% Rugmel Fuldkorn eller Rugmel sigtet når du bager dine lysere deje.
Karamelrug – en nyhed
Vi har udviklet en helt ny type maltmel hos Mejnerts. Vi kalder den for Karamelrug, fordi den har en naturlig sødme med noter af Karamel.
Karamelrug er en helt ny type lys maltmel med en unik smag og farve. Karamelrug er baseret på rugkerner og ikke byg eller hvede som maltmel normalt er lavet af.
Vi har sendt vores danske økologiske rugkerner, som er dyrket på vores egne marker på Vestsjælland, på et malteri. Her bliver de ristet skånsomt. Det giver en smuk og gylden farve, hverken mørk eller brændt. Ved maltningen omdannes rugkernernes stivelse til naturlig sukker, og det giver en naturlig sødme og en fornemmelse af karamel til smagen.
De maltede kerner er herefter stenformalet på vores egen mølle og det resulterer i en lys maltmel, hvor hele kernen er med.
Med Karamelrug har vi udvidet brugen af den gode økologiske rug, til det søde køkken. Karamelrug både kan bruges til brød og boller, men er også fantastisk i kager, småkager og sødt bagværk.
Related Articles
Sponseret: Fra brunt værtshus til lokal kultur tilbud
Fire kvinder åbner Dagmars Bodega på Nørrebro som alternativt værested for lokalområdet – med fokus på fællesskab, kreativitet I hjertet af Nørrebro har fire unge kvinder åbnet et spændende nyt samlingssted: Dagmars Bodega. Dette er ikke en almindelig bar, men et...
Sponseret: Mange hævder at tilbyde regenerativ kaffe – få sætter mennesker i centrum
Regenerativ kaffe er blevet et populært udtryk i kaffeindustrien, men hvad betyder det egentlig? Hos Slow Forest ser vi regenerativ kaffe som mere end bare bæredygtighed. Det er en filosofi, der omfavner ansvarlighed og en dyb forståelse af, at sund jord og sunde...
Sponseret: DEJ PIZZA
DEJ’S MÅL ER AT SKABE ET STED, HVOR ITALIENSK KULINARISK KULTUR OG DANSK HYGGE MØDES. Dæmpede glødepærer, stearinlys, grønne planter, god musik og ikke mindst lækre pizzaer og cocktails gør DEJ til mere end bare en restaurant. DEJ er blevet til en af Københavns...