Fire måneder med genbrugskopper i gadebilledet – Aarhus Kommune gør status

maj 31, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Sådan ser systemet ud. Foto: Aarhus Kommune

Deli News har talt med en specialist om kommunens erfaring med genbrugskopper, som en række andre byer også overvejer at indføre. Ikke mindst i udlandet, som kimer kommunen ned.

Af Ebbe Fischer

Simon S. Rossau er projektleder med fokus på cirkulære emballagesystemer i Aarhus Kommune, og han har været dybt involveret i udrulningen af genbrugssystemet med TOMRA. Nu gør han status, efter systemet har været i drift siden d. 17. januar 2024.

Artiklen fortsætter længere nede

Aarhus Kommune og TOMRA går sammen om stort genbrugsprojekt – to go-kopper i skudlinjen

 

“Vi laver løbende undersøgelser, og vi kan se, at det er et koncept, som borgerne opfatter meget positivt,” siger Simon S. Rossau.

 

En ting er jo at være positiv, en anden er at handle på det, når det er lidt besværligt. Gør folk det?

“Både og. Vi har en udfordring i, at der ikke er en national retning i det her – det beror meget på vores partneres – altså restauranter og caféers – villighed til at kommunikere og tilbyde det til deres kunder. Og hvis det ikke tilbydes, er kunden jo ikke klar over, at det er en mulighed.”

 

Hvad er de største udfordringer, I er stødt på?

“Det har overrasket os, hvor besværligt det er at finde passende placeringer til automaterne. Vi tænkte: ‘Vi skal jo bare finde nogle åbne steder med en lind strøm af mennesker’. Men der er så mange ting, man skal tage forbehold for i en by – børnepassager, stoppesteder, ledninger under jorden osv. Det har bare været en udfordring,” siger Simon S. Rossau og tilføjer:

“En anden udfordring er, at der altså er nogle helt specifikke drikke, der affarver materialet. Dernæst hvor besværligt det kan være at vaske genbrugslåg til kaffekopper, fordi de er designet som engangslåg. Man har haft 40 år til at udvikle på god engangsemballage, og så er der nogle greb, som industrien er gode til at udvikle. Men de er ikke så nemme at vaske. Og hvordan producerer man så det gode vaskbare produkt? Først nu starter vi den rejse med genbrugsemballage.”

 

Hvad har været de største positive overraskelser?

“Vi har fået en del henvendelser fra folk, der synes, det er en speciel oplevelse at drikke af en genbrugskop. De siger, at det er meget bedre end i en papkop, der smager lidt af pap.

Men den mest positive overraskelse er nok, at vi hører fra flere af vores partnere i form af restauranter og caféer, at der er sket et skifte – folk rydder simpelthen meget mere op efter sig selv. Når du alligevel skal op og pante dine kopper, er man jo i gang med at rydde op. Så det giver mindre affald, generelt set. Det synes jeg er megafedt.”

 

I er jo en slags global pioner på området. Får I mange opkald fra interesserede storbyer?

“Det er helt vildt, så mange der ringer fra byer ude i verden. Det er en helt overvældende interesse. Vi kunne rejse verden rundt de næste to år på alverdens storbyers regning og fortælle om projektet, hvis vi havde tid. Jeg har talt med folk fra alt fra Tokyo og New York over Paris, Barcelona og Rotterdam. Vi har også en god dialog med en række byer i Norge og Sverige osv.”

 

Aarhus var global pioner – nu vil Københavns Kommune også have retursystem til engangsemballage

%

Dit afsnit går her

Related Articles

225.000 kopper er nu indleveret, men det er kun toppen af isbjerget

225.000 kopper er nu indleveret, men det er kun toppen af isbjerget

På fire måneder er næsten en kvart mio. engangskopper pantet, melder Aarhus Kommune. Man får en femmer tilbage pr. kop.   Af Ebbe Fischer Returprocenten på det nye genbrugssystem er på 82. Det fortæller Simon S. Rossau, projektleder med fokus på cirkulære...

ToRVEhallerne i Vejle opruster

ToRVEhallerne i Vejle opruster

Der kommer endnu mere gang i ToRVEhallerne. En aftale er nemlig indgået imellem Ejendomsselskabet Select Development og Nordstern angående en omfattende udvidelse af hotelkapaciteten i forlystelsesetablissementet.   Af redaktionen ToRVEhallerne rummer i dag 74...