Sæsonkok på Samsø

juni 5, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Robert Zoffmann er uddannet kok og har takket ja til et sommerjob på Samsø.

Mange kokke rykker rundt i landet for at fylde huller – ikke mindst i sommersæsonen. Vi har mødt en af dem på en berømt ø mellem Storebælt og Kattegat.

 

Af Ebbe Fischer

 

Robert Zoffmann er 27 år gammel og udlært i 2018 på Hotel Vejlefjord.

Han har siden været fem forskellige steder, og i april 2024 tog han imod et tilbud fra Ballen Badehotel på Samsø, hvor han skal være frem til september, mens resten af året ligger åbent.

Han er imidlertid rolig ift. fremtiden, for udlærte kokke er eftertragtede, som han siger. 

 

Hvordan fik du jobbet? 

“Det var via mit netværk – en af kokkene på et af mine tidligere jobs havde fået denne stilling tilbudt, men han har nu valgt at uddanne sig til mekaniker, så jeg blev sat i forbindelse med folkene på Ballen Badehotel. Vi var herovre og snakke med dem. De søgte en udlært kok – det er svært at finde udlærte i dag. Vi er en eftertragtet vare.”

 

Hvad indebærer jobbet?

“Stillingen i Ballen er en kokkestilling, hvor vi arbejder ‘på partier’ – et koldt og et varmt parti, som man kører i produktion.

I løbet af dagen gør man klar og tjekker op på sit parti, så det er klar til aftenens gæster, da vi har lukket midt på dagen, siden det ikke kan betale sig at holde åbent.

Kl. 16 er der personalemad, og kl. 18 kommer de første gæster.”

 

Hvorfor valgte du Samsø?

“Det er første gang, jeg er i en sæsonbetonet stilling, men jeg vil gerne arbejde på Samsø, fordi jeg har et tilhørsforhold til øen. Jeg er kommet her siden jeg var barn og har altid været fascineret af restaurantscenen.

Og så var det muligt nu, da jeg ikke har nogen børn, men en kæreste. Vi fik begge tilbudt job. Min kæreste arbejder på et søsterhotel uden for Ballen – Hotel Strandlyst. Vi bor i en bygning, der er ejet af hotellet, altså en personalebolig.”

 

Hvad er fordele og ulemper ved at være kok på Samsø?

“Ulempen ved at være her på øen er, at her kan være meget stille, og der er ikke så mange ting at lave. Min kæreste og jeg bor normalt i hjertet af Kolding, og der er meget mere gang i den. På Samsø går alting bare i et lidt andet tempo.

Jeg har fisket rigtig meget, siden vi kom i april, og vi har været meget ude at bade. Hvis jeg skulle give et godt råd skulle det være: Husk at kom ud og se øen og find gerne en hobby. Find ud af, hvad der gør dig glad. Og dyrk det, nu du har tiden til det, så det ikke bare går op i bajere og damer.”

 

Hvad bringer fremtiden?

“Jeg har tænkt på at tage et kantinejob, fordi arbejdstiderne er mere familievenlige,” siger Robert Zoffmann.

Kokken fra Ballen Badehotel fortæller her om Samsøs bedste råvarer og retter

Related Articles

Her er Jensens Bøfhus’ nye strategi

Her er Jensens Bøfhus’ nye strategi

Jensens Bøfhus har et klart mål: At genopfinde sig selv som Danmarks foretrukne familierestaurant. Og det skal være med fokus på hygge og samspil med gæsterne.   Af Ebbe Fischer Jensens Bøfhus er midt i en omstilling med fokus på at imødekomme danskernes...

Mere udeservering på vej i København

Mere udeservering på vej i København

Københavns Kommune vil udpege fem gader i det centrale København, hvor der skal være mere udeservering. Af redaktionen For at gøre plads til udeserveringen vil man nedlægge 600 parkeringspladser i centrale områder af byen. Det skriver Horesta. Forsøget er sat i værk...

Voldsom prisstigning på kaffebønner får handel til at styrtdykke

Voldsom prisstigning på kaffebønner får handel til at styrtdykke

Priserne på kaffebønner er så høje, at kaffehandlere og risterier kun køber det nødvendige. De har ikke råd til større mængder og håber på et prisfald på arabicakaffe sidst på året, lyder det i branchen. Af Ebbe Fischer Prisen kan i fjerde kvartal falde med anslået 30...