Det bliver nemmere for næste generation at overtage restauranten

juni 25, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Regeringen vil gøre det billigere for familieejede virksomheder, der står overfor et generationsskifte. Det kan få en stor impact i branchen. HORESTA jubler.

 

Af redaktionen

SVM-regeringen har præsenteret udspillet ’Et stærkere erhvervsliv’, og regeringen vil bl.a. sænke skatten på bo- og gaveafgift –  også kendt som skat ved generationsskifte – fra 15 til 10 procent, når en virksomhed overdrages til næste generation. Det skriver HORESTA.

 

HORESTA er positiv

Politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson, påpeger, hvor meget det betyder for restaurantscenen.

”En betydelig skattelettelse og langt mere forudsigelighed i forbindelse med generationsskifte vil få stor betydning for mange familieejede virksomheder i vores erhverv,” siger hun og uddyber:

“For mange små og mellemstore virksomheder i turismeerhvervet har planer om et generationsskifte, men den hårde beskatning har udskudt beslutningen eller i nogle tilfælde fået ejerne til helt at ændre planer.”

 

Styr på værdiansættelse

Herudover får virksomhederne et retskrav på skematisk værdiansættelse, hvilket vil gøre processen for generationsskifte mere gennemsigtig og forudsigelig.

Det betyder, at man altid kan benytte den skematiske værdiansættelse – også selvom Skattestyrelsen skønner virksomhedens handelsværdi højere ud fra fremtidig indtjening.

 

Kilde: HORESTA

Related Articles

HORESTA i hårdt angreb på bankerne – pantebreve er en mulighed

HORESTA i hårdt angreb på bankerne – pantebreve er en mulighed

Viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, kritiserer bankernes tilbageholdenhed med lån til hotel- og restauranterhvervet, trods stigende udlån til andre erhverv. Deli News har tidligere beskrevet, hvordan flere tyer til pantebreve. Af redaktionen / ef...