Tønder Festival har Danmarks ældste, og måske mest kræsne, publikum

juli 3, 2024

Kirsten Østergaard Poulsen har før haft succes med at forudse en markedsudvikling. Privatfoto

Foto: Marc Roed / Tønder Festival

Lyden skal bare være i orden, når 15.000 mennesker tjekker ind til folkemusik og roots i Tønder. Gæsternes gennemsnitsalder er over 50, men de unge er der også. Altså dem på lige over 30.

 

Af Ebbe Fischer

 

”Vi har en høj gennemsnitsalder – over 52 år – og derfor vil vi gerne forynge lidt og lave indsatser med det fokus,” siger direktør for Tønder Festival, Kirsten L. Schjøtt. Hun tilføjer:

”I vores verden er de unge i starten af 30’erne. Samtidig vil vi gerne fastholde vores nuværende gæster og udvikle festivalen ved også at holde fast i vores DNA.”

 

Roots og folkemusik med god lyd

Det er i Tønder, hvis man vil høre folkemusik og roots – en betegnelse for klassiske amerikanske sange, som har rødder i både blues, folkesang og country.

”Nogle af vores gæster kommer, fordi de har været her i mange år, og de elsker folkemusik og rootsmusik. Dem kalder vi ’Troels Trofast’,” siger Kirsten L. Schjøtt og uddyber:

”Vi ved også, at mange af dem kommer pga. en høj kvalitet på lyd. Her gør vi meget ud af at få de bedste teknikere udefra. Vi hjælper med at bygge op og har stor fokus på at vedligeholde den høje kvalitet. De teknikere, vi rekrutterer, er superdygtige.”

 

Vækstpotentiale i yngre kategorier

Selvom man har mange gæster i det grå guld-segment, er det ikke i de ældre befolkningsgrupper, man skal kigge efter nye gæster, ifølge direktøren.

”Når vi ser på, hvor er det store og vækstpotentiale i vores segmenterer, er det imidlertid i de lidt yngre kategorier. Her kan vi flytte noget og give mangfoldighed på tværs af alder,” siger Kirsten L. Schjøtt og uddyber:

”Vi har derfor bl.a. spurgt de besøgende, hvor de kommer fra. En del kommer selvfølgelig fra Syddanmark, men vi har også et stort segment i København og Aarhus, som vi arbejder med. Ligesom vi også har internationale gæster fra det meste af Europa.”

 

Hvordan skiller I jer ellers ud fra andre festivaler?

”Vi er unikke, fordi der ikke er et hovednavn, det er festivalen selv, der er hovednavnet. Det betyder også, at musikken er mere nichepræget.

Hvis man ser på vores plakat, og man ikke ved så meget om folkemusik og country, kender man måske ikke mange navne. Men hvis man nørder ned i det, er det ofte store internationale navne inden for vores genre. Fælles for alle vores musikere er, at de er superdygtige til deres håndværk.”

 

Hvor mange gæster har I?

”Vi har omtrent 10.000 gæster, herunder 4.000 på vores campingområde. Når vi er flest, er vi 15.000 på pladsen, de kan alle være på vores store open air scene.

Da vi har en del gæster udefra, har vi opfordret borgerne til at udleje værelser, fordi vores camping område ikke er stort nok til behovet. Mange borgere udlejer derfor værelser, og togene går senere under festivalen.”

Kunst flyder sammen

Tønder Festival præsenterer mange forskellige undergenrer – både traditionel folkemusik, blues, americana, singer songrwriter, nordisk musik og meget mere.

”Genrerne flyder også lidt ud, og man kan se kunstnerne blande med f.eks. indierock eller folkemusik,” siger Kirsten L. Schjøtt og uddyber:

”Kogt helt ind til kernen, er det musikken og historiefortællingen, som lytteren skal nyde. Vi vil gerne have, at folk er stille, under koncerterne, da det giver en super fed musikoplevelse, ligesom det også er fedt for kunstnerne. Jeg har ikke oplevet mange andre steder, hvor man henstiller til at publikum skal være lyttende.”

 

”Lokal mad og tradition er med til at brande vores festival”

 

Related Articles

”Hele teltet rystede, og vandet sejlede ned ad væggene”

”Hele teltet rystede, og vandet sejlede ned ad væggene”

FESTIVAL: Tønder aflyser afslutningskoncert – se voldsomt uvejr ramme.   Af redaktionen ”Det var virkelig en voldsom oplevelse at se, at så stort et telt kunne gynge så voldsomt. Der var rigtig mange inde i det telt, som blev meget bekymrede.” Sådan siger Henrik...

Festival klar til skybrud og mudderkaos

Festival klar til skybrud og mudderkaos

Sidste år blev Kalundborg Rock'er ramt af voldsomt vejr og skybrud. I år har de forberedt sig til fingerspidserne.   Af redaktionen Kalundborg Rock'er har eksisteret siden år 2000 ved Gisseløre og har over 20.000 deltagere over tre dage midt i august. De er med...

Sådan tager du imod betaling offline

Sådan tager du imod betaling offline

Nettet er nede! Og kunden trommer utålmodigt med sit Dankort på disken, mens tre andre står rastløse i køen. Indtil de bare smutter ud af døren igen. Læs her, hvordan man sikrer sig, at betalingen kører uanset nettets status.   Af redaktionen Dankort spiller en vigtig...