Turistskat på vej i hovedstaden

juli 18, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Nyhavns verdensberømte skyline. Foto: Pixabay

Beslutningen er truffet på Københavns Rådhus, men erhvervsminister Morten Bødskov (S) skal godkende den, og han har før afvist forslaget. Dansk Industri protesterer mod den nye skat.

 

Af redaktionen

Selvom det er en lokal skat, er national opbakning nødvendig for at få forslaget vedtaget. Det kræver nemlig lovhjemmel fra Christiansborg at indføre en turistskat.

Og nu skal erhvervsminister Morten Bødskov (S) så for anden gang tage stilling til forslaget fra Københavns politikere.

 

Fire modeller i spil

Økonomiudvalget på Københavns Rådhus har udarbejdet fire modeller, der nu er sendt til erhvervsminister Morten Bødskov (S). Det fortæller SF’s Rasmus Steenberger til Politiken.

”Det handler om at være en god værtsby, både til gavn for turisterne og for beboerne. Det er heller ikke fedt for de erhvervsdrivende, hvis turisterne ikke får en god oplevelse,” siger han.

 

Dansk Industri protesterer

Om de fire modeller er nok til denne gang at få Morten Bødskov til at acceptere en turistskat, står hen i det uvisse for nuværende.

I mellemtiden protesterer bl.a. Dansk Industri mod forslaget.

København er i forvejen en dyr destination, når man sammenligner os med vores europæiske konkurrenter, så hvis man hæver prisen yderligere, vil det skade vores konkurrenceevne,” siger turismechef i Dansk Industri ‘Turisme og Oplevelser’, Lars Bertolt Winther, til Ekstra Bladet.

Københavns Borgerrepræsentation vil øremærke skatten til at holde byen ren, lave flere toiletter og bedre cykelstier etc.

 

Related Articles

Singapore Airlines skriver kontrakt på mere dansk gourmet

Singapore Airlines skriver kontrakt på mere dansk gourmet

Først var det Skarø Is, der blev leverandør til Singapore Airlines. Og nu har flyselskabet skrevet kontrakt med en dansk Michelinkok.   Af redaktionen Fra 1. juli 2024 kan passagerer på Singapore Airlines’ business class med afrejse fra København nyde en...