august 5, 2024

Arkivfoto: Meyers / Martin Kaufmann
Klimaaftryk for råvarer udgør 95 procent af Meyers samlede CO2-aftryk. Nu fortæller topchef, hvordan man har opnået en CO2-reduktion på 31 procent via en flerstrenget indsats. De 71 kantiner bidrager især ved at skære i kødforbruget.
Af redaktionen
“Vi har først og fremmest ændret vores tilgang til at lave mad. Før blev måltiderne typisk udtænkt med kød som udgangspunkt, men i dag udtænkes de fleste retter med udgangspunkt i grøntsager og grønne proteiner,” siger CEO i Meyers, Jesper Lykke Wacherhausen, ifølge Meyers.dk
Han uddyber:
”Derudover bruger vi systematisk data til at måle indkøb ift. CO2, og vi har øget fokus på værtskab og kommunikation med både gæster og kunder. Alt sammen noget, vi kan se virker.”
Artiklen fortsætter længere nede
Kantine skærer 60 procent væk
Et af de steder, der virkelig har rykket sig, er Meyers’ kantinedel, og særligt hos en produktionsvirksomhed i Aasted. Her besluttede ledelsen for flere år siden, at okse-, kalve- og lammekød helt skulle udfases, og kantinen har gennem en række initiativer sænket CO2-aftryk for råvarer med 60 procent, ifølge Meyers.dk.
Køkkenchef hos Aasted, Mette Andersen, fortæller, at det kræver vedholdenhed og daglig dialog at ændre gæsternes madvaner.
Samlet kantineindsats
Jesper Lykke Wacherhausen fortæller, at resultaterne er nået via en samlet kantineindsats:
“Det er kun muligt at nå så langt gennem store indsatser fra både kokke, kunder og kantinegæster. Uden deres kreativitet, ambitioner og nysgerrighed kunne vi ikke opnå det, som vi har gjort, og som vi fremover gerne vil. Næste mål er 50 procent reduktion inden 2030, og selvom vi ved, at det ikke bliver let, så ved vi også, hvad der skal til. Så vi er optimistiske,” siger Jesper Lykke Wacherhausen, ifølge Meyers.dk.
Læs mere om Meyers på Deli:
Related Articles
Meyers: Det bliver en stor opgave for os at nå vores klimamål
Siden Meyers i 2020 udformede en bæredygtighedsstrategi med konkrete målsætninger til 2025 og frem til 2030 har opgavens omfang overrasket. Det fortæller adm. direktør i Meyers, Jesper Wacherhausen, til Børsen. Af redaktionen/ef Meyers har reduceret CO2-aftrykket fra...
Kanpla rejser 60 mio. kr. til at transformere kantinebranchen med fokus på affaldshåndtering og fleksibilitet
En dansk virksomhed dedikeret til digitalisering af kantinebranchen har med succes afsluttet en såkaldt Serie A-investeringsrunde, ledet af den hollandske venturekapitalfond HenQ. Den nye investering vil blive brugt til at accelerere den internationale ekspansion i...
Foodtech-virksomhed får syv mio. kr. til at nedsætte CO2-forbrug i køkkener
Dataplatformen FoodOps vækstmål er 3.000 køkkener i porteføljen ved udgangen af 2027, og man har fået en kapitalindsprøjtning fra The Footprint Firm til bl.a. at gå ind på det svenske marked. Af redaktionen Investeringen, der blev kendt i april og er en del af...