august 13, 2024
LEVERANDØRER: De næste tre år leverer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice råvarer til restauranterne Jagger, Otto og Ritta, som Buzz CPH står bag. Direktør i Buzz ser store strategiske muligheder i aftalen.
Af redaktionen
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice og restaurantgruppen Buzz CPH har pr. 1. august taget hul på et nyt partnerskab, der repræsenterer en årlig værdi på et større to-cifret millionbeløb.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter længere nede
Råvareleverandør
Samarbejdsaftalen betyder, at det nu er Dagrofa Foodservice, som leverer råvarer til Buzz CPHs kendte restaurantkoncepter Jagger, Otto og Ritta, der specialiserer sig i hhv. burgere, pizzaer og indiske retter.
Buzz CPH står i øjeblikket bag 31 lokationer i Københavnsområdet, men der er ambitioner om at åbne flere enheder i de kommende år. Christian Brandt, direktør i Buzz CPH, ser store perspektiver i aftalen.
”Dagrofa Foodservice hjælper os med en direkte kontakt til industrien. Vi får lov til at tale direkte med producenterne af eksempelvis økologisk oksekød – og det gør, at der opstår en større fleksibilitet og forhåbentlig også nogle udviklingsmuligheder på længere sigt.”
Artiklen fortsætter længere nede
Christian Brandt understreger i samme ombæring, at virksomhedens egenproducerede varer fortsat finder vej til menukortet:
”Et af kerneelementerne i vores forretning er vores egenproducerede varer, som for eksempel vores økologiske burgerboller. Vi er glade for, at man hos Dagrofa Foodservice ser positivt på vores egenproduktion og vil hjælpe os med den del af forretningen også.”
Buzz CPH har desuden planer om at udvide antallet af restauranter ved at etablere restauranter i Norge. Ifølge pressemeddelsen kan Dagrofa Foodservice bistå med rådgivning om det norske marked, da NorgesGruppen er en del af ejerkredsen i Dagrofa.
Grøn omstilling i fokus
Et centralt element i samarbejdsaftalen er, at Dagrofa Foodservice skal understøtte Buzz CPH med virksomhedens grønne omstilling.
F.eks. har Dagrofa Foodservice i de senere år investeret i at blive dygtigere mht. dataindsamling og digitalisering, som gør det nemmere at arbejde med bæredygtighed og at imødekomme de stigende afrapporteringskrav.
Adm. direktør hos Dagrofa Foodservice, Niels Miles Frandsen, peger på det grønne element.
”Vi har brugt mange ressourcer på at blive bedre til at kunne hjælpe og rådgive vores kunder med deres bæredygtighedsarbejde, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i data, der f.eks. beskriver de enkelte varers CO2-udledning. Jeg er helt sikker på, at vi med vores kompetencer er i stand til at understøtte Buzz CPH i deres bestræbelser på at sætte ekstra turbo på den grønne omstilling, som de har meget fokus på.”
FAKTA:
Buzz CPH repræsenterer koncepterne Jagger, Otto og Ritta, som pt. har 31 lokationer fordelt på Sjælland. Samtidig står virksomheden også bag en populær app med navnet Buzz CPH, der har 100.000 brugere. Virksomheden er stiftet af den tidligere Michelin-kok Rasmus Oubæk, og der er stort fokus på at bruge råvarer af god kvalitet og med god smag: ’Never compromise on quality’.
Dagrofa Foodservice er en af landets største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Dagrofa Foodservice står også bag 30 Cash & Carry-butikker på tværs af landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus, HKI Ost og Prima Frugt.
Læs mere om Jagger på Deli
Related Articles
”Sådan samarbejder vi med vores leverandører”
Når man følger årstiderne, bliver maden både billigere i produktion og bedre for gæsten. Men det skader ikke at høre sin leverandør, hvad de lige står og gerne vil af med, lyder det fra en restauratør. Af Ebbe Fischer ”En god leverandør er en, der forstår det...
”I vores del af Jylland stoler vi på hinanden, og det tætte samarbejde sikrer, at vi altid får de bedste råvarer”
Arnbjerg Pavillonen i hjertet af Arnbjergparken i Varde har fire forretningsben og et stærkt fokus på at få mest muligt ud af leverandørerne. Af Ebbe Fischer Værelserne, restauranten, events og selskaberne. De elementer udgør de fire forretningsben for Arnbjerg...
”Vi laver mad på lokale råvarer i tæt samspil med leverandøren”
Nymindegab Kro har en klar filosofi: Brug så vidt muligt lokale råvarer - i samarbejde med de lokale leverandører. Også selvom det er lidt dyrere, for det kommer hjem på den lange bane. Det handler om planlægning. Af Ebbe Fischer ”Konceptet er enkel mad lavet...