september 28, 2024
Danskerne aflagde i 2023 i alt 454 millioner besøg på restauranter, caféer, fastfood, take away, værtshuse og kaffebarer. Sammenlignet med 2022 er der dermed sket et fald på 0,6 procent.
Af redaktionen
Faldet skyldes, ifølge analysen fra HORESTA, i høj grad, at kaffebarer og ‘kaffe to go’ har set en større tilbagegang i antallet af besøg – en tilbagegang på 11,1 procent ift. 2022.
Det er den kategori, der har haft den største tilbagegang af de seks kategorier. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt 15.445 personer.
Besøg på restauranter stiger
Samtidig er interessen for at tage på restaurant eller café steget med henholdsvis 6,4 procent og 7,6 procent.
”Tallene viser, at markedet er i konstant forandring, hvor branchen hele tiden skal tilpasse sig nye behov og forbrugsmønstre, der hurtigt kan skifte. At vi ser en samlet tilbagegang i antallet af besøg på spise- og serveringssteder i 2023 sammenlignet med året forinden er selvsagt ærgerligt, men antallet af besøg ligger dog fortsat højt og er højere end i 2019 – før corona,” siger vice adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.
Takeaway flader ud
Besøgstallene for take away er i øvrigt fladet ud efter en stor stigning under pandemien. Samtidig har den klart største kategori, fastfood, også oplevet et mindre fald.
Mens antallet af besøg på værtshus er steget en smule.
Kilde: HORESTA
Related Articles
Flere tomme borde på trods af bookinger – livstilsekspert råber op og foreslår depositum
Problemet er vokset efter corona, og nu skal det stemples som rigtig dårlig stil ikke at møde op til et booket bord, mener en specialist i adfærd. Og så kan man jo overveje et depositum, men det skal kommunikeres forsigtigt, lyder det. Af redaktionen Mange i branchen...
”Jeg har aldrig oplevet så mange gode forretninger være til salg som nu”
Hvordan ser det ud på ejendomsmarkedet for restauranter, caféer og barer? Det ser godt ud, hvis man er køber, lyder det fra en specialiseret mægler. Og corona er en vigtig årsag. Af Ebbe Fischer Camilla R. Kornerup-Bang er erhvervsmægler og ejer af Kornerup-Bang...
HORESTA i hårdt angreb på bankerne – pantebreve er en mulighed
Viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, kritiserer bankernes tilbageholdenhed med lån til hotel- og restauranterhvervet, trods stigende udlån til andre erhverv. Deli News har tidligere beskrevet, hvordan flere tyer til pantebreve. Af redaktionen / ef...