oktober 21, 2024
Ifølge en analyse fra HORESTA går de unge mellem 20-29 år mest på restauranter, cafeer og andre serveringssteder.
Af redaktionen
På gourmetrestauranter med hvide duge er det de midaldrende gæster, som dominerer.
Men på tværs af alle udespiseformer er det de unge, som fylder mest.
Det viser en rapport over danskernes udespisevaner, som brancheorganisationen HORESTA har foretaget i samarbejde med Kantar (med fokus på 2023).
De unge går mest ud
Unge i aldersgruppen 20-29 år er de hyppigste gæster med i gennemsnit 143 besøg pr. person om året på landets restauranter, caféer, burgerbarer mv. Det svarer i gennemsnit til knap tre besøg om ugen, som dækker over alle besøg fra gourmetmiddage til køb af to-go-kaffe.
Udviklingen glæder Pia E. Voss, adm. direktør i HORESTA.
”Gennem en årrække har danskernes udespisevaner ændret sig ret dramatisk. Vi har i dag fået en helt anden udespisekultur, hvor flere måltider end tidligere indtages væk fra hjemmet. Det er jo blandt andet et udtryk for, at vi sætter stor pris på socialt samvær, og at landets restauranter, caféer og barer er perfekte rammer at udfolde det i,” siger hun.
Danskere går ud 88 gange i årligt snit
På tværs af alle aldersgrupper tog en gennemsnitlig dansker ud 88 gange i 2023.
Det svarer til ca. 7-8 gange om måneden. Det er to besøg færre end i 2022, hvor den typiske dansker 90 gange besøgte landets restauranter, caféer, burgerbarer m.v., ifølge HORESTA.
Related Articles
Flere tomme borde på trods af bookinger – livstilsekspert råber op og foreslår depositum
Problemet er vokset efter corona, og nu skal det stemples som rigtig dårlig stil ikke at møde op til et booket bord, mener en specialist i adfærd. Og så kan man jo overveje et depositum, men det skal kommunikeres forsigtigt, lyder det. Af redaktionen Mange i branchen...
”Jeg har aldrig oplevet så mange gode forretninger være til salg som nu”
Hvordan ser det ud på ejendomsmarkedet for restauranter, caféer og barer? Det ser godt ud, hvis man er køber, lyder det fra en specialiseret mægler. Og corona er en vigtig årsag. Af Ebbe Fischer Camilla R. Kornerup-Bang er erhvervsmægler og ejer af Kornerup-Bang...
HORESTA i hårdt angreb på bankerne – pantebreve er en mulighed
Viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, kritiserer bankernes tilbageholdenhed med lån til hotel- og restauranterhvervet, trods stigende udlån til andre erhverv. Deli News har tidligere beskrevet, hvordan flere tyer til pantebreve. Af redaktionen / ef...