Familiedrevne Michelinrestauranter afhjælper et påtrængende problem i branchen

november 4, 2024

Jeppe Villadsen foran sin butik på Stefansgsade, Nørrebro. Foto. Ebbe Fischer

Arkivfoto

Den nye generation har stærke krav til familietid, og det kan være svært at kombinere med en karriere i et køkken. Her kan familierestauranten være en nøgle, lyder det fra en specialist, som peger på, at flere af de allermest succesfulde danske restauranter bruger denne formel.

 

Af Ebbe Fischer

Alchemist er nok det fremmeste eksempel. Her er Rasmus Munk køkkenchef og medejer, mens hans kæreste Lykke Metzger er restaurantchef.

Et andet eksempel er Aure med den unge køkkenchef Nicky Arentsen, som sammen med kæresten – general manager Emma Nørbygaard – ejer og driver Danmarks nyeste Michelinrestaurant.

Spektakulære Aure ved Holmen skulle kun bruge tre måneder til at sikre sig en Michelinstjerne

Familier med stjerner

Derudover kan nævnes Jordnær i Gentofte, Domestic i Aarhus og Knystaforsen i Sverige, som alle har et setup, hvor familien arbejder sammen.

Sådan lyder det fra Katja Seerup Clausen, Festivalchef for Copenhagen Cooking, der har taget initiativ til projektet ’Morgendagens Madtalenter’, og hun har et stærkt fokus på, hvordan man kan få de unge til at vælge, og ikke mindst vælge at blive, i restaurantbranchen.

”Det er en udfordring, som disse Michelin-restauranter har taget op ved at drive deres restauranter som familieprojekter,” siger hun.

 

Arbejdsforhold under lup

Katja Seerup Clausen peger på initiativerne fra Mad Academy – en nonprofitorganisation grundlagt af René Redzepi, der bl.a. har stået for konceptuelle middage og debatter om arbejdsforhold i branchen.

”Mad Academy har fat i noget, når de udfordrer de etablerede rammer – for den kommende generation har andre krav. De ønsker et godt arbejdsmiljø, bæredygtighed og balance mellem arbejde og privatliv,” siger Katja Seerup Clausen og uddyber:

”Man har haft kendte kokke og unge talenter til at samarbejde og skabe unikke måltider, hvor de udfordrer branchens normer. Det inspirerer de unge og gør processen med at opbygge en restaurant mere håndgribelig.”

 

Læs mere om mangel på arbejdskraft i branchen og initiativer til at imødegå udfordringen:

”Talentunderskuddet er stort i Danmark og Europa”

Related Articles

HORESTA i hårdt angreb på bankerne – pantebreve er en mulighed

HORESTA i hårdt angreb på bankerne – pantebreve er en mulighed

Viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, kritiserer bankernes tilbageholdenhed med lån til hotel- og restauranterhvervet, trods stigende udlån til andre erhverv. Deli News har tidligere beskrevet, hvordan flere tyer til pantebreve. Af redaktionen / ef...