november 5, 2024

Foto: Poke & Sons
Det københavnske madkoncept Poke & Sons udvider porteføljen af restauranter, og de har nøje udvalgt fem shoppingcentre som ramme for de nye åbninger. Shoppingcentre giver lokal forankring og adgang til et købestærkt publikum, lyder det.
Af redaktionen
Farvestrålende poke bowls, dampede bao buns, sprødstegte rejer og japansk ramen. Det får gæsterne i fem danske shoppingcentre mulighed for at sætte tænderne i, når det københavnske restaurantkoncept Poke & Sons åbner i Lyngby Storcenter, Amager Centret, Nørrebro Bycenter, Frederiksberg Centret og City2 i løbet af 2025.
De fem centre havde tilsammen over 25 millioner besøgende i 2023 – et samlet kundetal som forventes at stige i 2024, ifølge en pressemeddelelse fra Danske Shoppingcentre (DSC).
En klar strategi
Thomas Westergaard er CEO i Poke & Sons. Han fortæller, at det giver rigtig god mening at ligge i shoppingcentrene, fordi centrene giver adgang til bydele, hvor Poke & Sons ikke er til stede i dag.
“Det er købestærke områder i forvandling, og det er dér, folk bor. Så centrene er med til at give os en forankring i lokalmiljøet,” siger han.
Artiklen fortsætter længere nede
Vil give særlig oplevelse
Set fra DSC’s side handler det i høj grad om, at åbningerne af Poke & Sons-restauranterne er en del af visionen om at være relevante for gæsterne og give dem en særlig shoppingoplevelse, når de besøger centrene.
Det fortæller Jesper Faurholdt, CEO for DSC:
”Hvis vores centre fortsat skal være aktuelle og relevante for vores gæster, er det vigtigt, at vi skaber et mødested og en fremtidig markedsplads. Det er vores stærke fokus på food and beverage et udtryk for. Så når vi åbner dørene til Poke & Sons, byder vi velkommen til mere end en ny, spændende madoplevelse,” siger Jesper Faurholdt.
Mere end et madkoncept
På Poke & Sons-restauranterne arbejder de med et såkaldt ‘fast casual dining-koncept’, hvor gæsterne hurtigt får maden serveret, som de kan nyde i velindrettede omgivelser med Verner Panton-lamper i loftet og Hay-stole ved bordene.
Restaurant-kæden er nøje udvalgt af DSC, som lægger vægt på at kuratere centrenes madsteder, så de passer til hinanden og til gæsterne.
For Poke & Sons er det forhold en fordel, ifølge Thomas Westergaard. Han uddyber:
”Vi er mere end en restaurant. Vi er et brand. Derfor er det vigtigt, at DSC håndplukker deres koncepter på den måde, for det er et kvalitetsstempel for os at ligge ved siden af andre stærke brands i centrene.”
Poke & Sons planlægger at slå dørene op til deres restauranter i løbet af forår, sommer og det tidlige efterår i 2025.
I samarbejdet er der en option på yderligere tre restauranter i DSC’s portefølje.
Om Poke & Sons:
Poke & Sons er en såkaldt ’fast casual’ restaurantkæde, som serverer asiatisk inspirerede retter og poke bowls hurtigt og effektivt til en fornuftig pris i et varmt miljø med danske designklassikere.
Om Danske Shoppingcentre – DSC:
DSC blev etableret af ATP Ejendomme og Danica Ejendomme i primo 2018 og er markedsledende i Danmark inden for shoppingcentre med 17 shoppingcentre fordelt over hele landet.
Porteføljen har et samlet areal på ca. 850.000 kvm og driver omkring 1.100 lejemål i alt. Årligt besøges shoppingcentrene af 71 millioner kunder.
DSC ejer følgende shoppingcentre: Aalborg Storcenter – Amager Centret – City2 – Copenhagen Designer Outlet – Frederiksberg Centret – Friis Shoppingcenter – Glostrup Shoppingcenter – Helsingør Bycenter – Herning Centret – Hvidovre C – Ishøj Bycenter – Kolding Storcenter – Lyngby Storcenter – Nørrebro Bycenter – Randers Storcenter – SlotsArkaderne – VestsjællandsCentret.
Kilde: DSC
Related Articles
Danske Slow skalerer – køber African Coffee Roasters
Ved at bringe African Coffee Roasters ind i Slow skalerer man en særlig kaffemodel. Af Ebbe Fischer African Coffee Roasters har opbygget en unik forsyningskæde, der sikrer, at mere værdi forbliver dér, hvor kaffen dyrkes, hvilket støtter landmænd og lokale økonomier....
Pincho Nation-boss: Gæsten skal træde ind i en anden verden
Deli News har talt med Flemming Christoffersen, CEO i Pincho Nation Denmark, om den hastigt ekspanderende kædes forretningsmodel og fokusområder. En obligatorisk app indsamler værdifuld data, og indretningen skal skabe et helt andet univers. Af Ebbe Fischer Konceptet...
Sådan håndterer Pincho Nation drift, leverandører – og franchisemodel
Kæden bruger mange ressourcer på kultur og taler med leverandørerne om ESG-mål. Og så kom franchisemodellen som lidt af en tilfældighed. Af Ebbe Fischer Flemming Christoffersen, CEO i Pincho Nation Denmark, fortæller, at det i virkeligheden var lidt af et tilfælde, at...