november 7, 2024
Danmark bliver værtsland for Michelin-uddelingen i 2025 og 2026.
Af redaktionen
Michelin Guide Nordic Countries har meddelt, at værtsskabet går til Danmark de næste to år.
Uddelingen i 2025 finder sted i Odsherred, og i 2026 skal Tivoli i København danne rammen om den traditionsrige stjerneregn.
Det skriver Michelinguiden i en pressemeddelelse.
Omrejsende show
Uddelingen af de nordiske Michelinstjerner har udviklet sig til et omrejsende event, der går på skift i de nordiske lande.
Uddelingen i Odsherred afholdes d. 16. juni næste år.
Hvornår uddelingen afholdes i Tivoli, vil blive offentliggjort til næste år.
Glad minister
Nyheden glæder både branchen og det politiske niveau. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), udtaler i en pressemeddelelse.
“Det er en ære at være vært for uddelingen af de nordiske Michelin-stjerner to år i træk, og jeg er overbevist om, at Danmark endnu engang vil cementere sin gastronomiske førerposition. Ikke mindst på grund af vores dygtige kokke, der i tæt samarbejde med danske fødevareproducenter formår at skabe kulinariske oplevelser baseret på råvarer af højeste kvalitet,” siger han og tilføjer:
“Det er hele fødevarekæden – fra hav og jord til bord – der kan tage æren for, for, at Danmark gør sig positivt bemærket på den internationale madscene.”
FAKTA:
- I 2024 er Danmark indehaver af 31 Michelin-restauranter
- De nordiske lande danner skiftevis ramme om ceremonien for den nordiske gren af Michelinuddelingen. Danmark har senest haft værtsskabet i 2018 og 2019.
- I 2025 afholdes Michelin Guide Ceremony Nordic Countries i Anneberg Kulturpark i Odsherred.
- I 2026 flytter ceremonien til Tivoli i hjertet af København på en endnu ukendt dato.
Related Articles
Flere tomme borde på trods af bookinger – livstilsekspert råber op og foreslår depositum
Problemet er vokset efter corona, og nu skal det stemples som rigtig dårlig stil ikke at møde op til et booket bord, mener en specialist i adfærd. Og så kan man jo overveje et depositum, men det skal kommunikeres forsigtigt, lyder det. Af redaktionen Mange i branchen...
”Jeg har aldrig oplevet så mange gode forretninger være til salg som nu”
Hvordan ser det ud på ejendomsmarkedet for restauranter, caféer og barer? Det ser godt ud, hvis man er køber, lyder det fra en specialiseret mægler. Og corona er en vigtig årsag. Af Ebbe Fischer Camilla R. Kornerup-Bang er erhvervsmægler og ejer af Kornerup-Bang...
HORESTA i hårdt angreb på bankerne – pantebreve er en mulighed
Viceadm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, kritiserer bankernes tilbageholdenhed med lån til hotel- og restauranterhvervet, trods stigende udlån til andre erhverv. Deli News har tidligere beskrevet, hvordan flere tyer til pantebreve. Af redaktionen / ef...