november 8, 2024
Dyrk det personlige forhold, hvis du ønsker at springe grossisten over. Sådan lyder det klare råd fra en virksomhed, der har gjort det med succes.
Af Ebbe Fischer
”Det personlige forhold til leverandørerne er utrolig vigtigt. Det er ofte små, familieejede producenter, som leverer høj kvalitet. Vi begyndte f.eks. med kun én palle tomater om ugen, men vores leverandør vokser nu med os i takt med det danske markeds efterspørgsel.”
Sådan lyder det fra medejer af Le Gourmand, Julius Vaupel.
”Vores partnere stræber efter at levere den bedste kvalitet, selvom mange af deres produkter ikke nødvendigvis er certificerede økologiske. Det kræver nemlig ressourcer at få det certificeret,” forklarer Julius Vaupel.
Mange producent-partnere
Le Gourmand er – trods navnet – en ren dansk grossist med knap 100 franske leverandører i porteføljen. Engrosvirksomheden blev etableret i september 2022, og allerede nu omsætter Le Gourmand for et tocifret millionbeløb.
Mens man i en årrække har haft vinbar og en detailhandel på Værnedamsvej i København.
Vil sprede god smag
Virksomhedens primære mål er, ifølge Julius Vaupel, at sprede høj kvalitet og forbedre valgsmulighederne i Danmark.
”Vi mener ikke, at markedet er tilfredsstillende,” siger han og uddyber:
”Der er mange gode produkter på det danske marked, men der er også meget kød med vand i og andre billige former for produktion. Vi vil gerne ændre opfattelsen af kvalitet og f.eks. introducere danskere til kyllinger, der ikke har levet 35 dage, men gerne 100 dage. Vi vægter specialiserede fødevarer med en unik historie og prioriterer høj produktstandard. Med andre ord vil vi gøre kvalitet folkeligt.”
Læs mere om Le Gourmand:
Related Articles
Kendt burgerkæde øger overskud ved at undgå grossister
Fremadstormende Gasoline Grill har hævet sit overskud. Regnskabet for 2022 viser et overskud på 2,6 mio. kr. efter skat - en stigning i forhold til året forinden, hvor resultatet lød på 2,1 mio. kr. Det skriver JP. Og væksten skyldes i høj grad, at man er gået udenom...