november 21, 2024

Skybaren på Scandic CPH Strandpark er åben for alle. Foto: Scandic Hotels
Renoveringerne fortsætter, og nye hoteller ser dagens lys. Scandic har nu 280 hoteller i en asset-light model, mens man selv håndterer drift og parkering.
Af Ebbe Fischer
Scandickæden driver ikke blot de mange hoteller, men også tilhørende barer, restauranter, parkeringskældre mv., og kæden har pt. stor fokus på restaurering og nybyggeri.
Det fortæller Karsten Felvang Nielsen, F&B direktør i Scandic.
”Vi er pt. i gang med flere større renoveringer. For eksempel er vi i gang med en udbygning af ’Scandic The Mayor’ i Århus, og vi har et nyt hotel på vej i Aarhus ved bassin 7 på Havneøen. Det bliver vores første femstjernede hotel,” siger han til Deli News.
Stor renovering i Ringsted
Også nogle af landets lidt mindre byer er inde under paraplyen. F.eks. er Scandic Ringsted netop færdigrenoveret, fortæller direktøren.
“Hotellet har fået helt nyt udseende med hyggelige receptioner og barområder. Vi renoverer løbende og har flere flotte ’face lift’ i støbeskeen for 2025,” siger Karsten Felvang Nielsen.
Klarer selv parkering i asset-light model
Det kan være et dilemma for store aktører i bybilledet, hvordan de skal håndtere parkering.
Scandic – som ellers kører en asset-light model med meget lidt ejerskab af bygningerne – håndterer selv parkeringsdelen.
Hvordan tænker I parkering ind i jeres planer?
”Vi styrer det selv, når det er muligt. Mange af vores hoteller i København har parkeringskældre, som vi styrer 100 procent. Det er ikke kun hotelgæster, men også andre besøgende, der kan bruge p-faciliteterne. De nærmere omstændigheder afhænger dog ofte af, hvem der ejer bygningerne, og om der er andre virksomheder involveret.”
Hvordan er ejerskabsstrukturen for jeres hoteller. Udliciterer I noget af driften?
”Kun få af vores 280 Scandic-hoteller ejes direkte af os. Ift. driften er service som rengøring, reception mv. altid drevet af vores eget personale – det lægger vi stor værdi i. Vi er en hotelkæde, og det er driften, der er vores primære business. Derfor er service en vigtig del af vores hjerteblod.”
Læs mere om Scandics strategi:
Related Articles
Sponseret: H.U.G. Velkommen til en økologisk og glutenfri himmel!
Hvad gør du når din verden ramler ”lidt” sammen og din glæde ved bageriets duft og smage får et puf af den verden, fordi du opdager, at du har glutenintolerans? Du skifter din te-salon ud med dit hjemmekøkken og begynder at skrive på en kogebog. Og når du så samtidig...
Scandic-direktør: Sådan åbner vi os ud mod byerne
Et hotel er ikke længere bare et hotel - mange ønsker i langt højere grad at være en del af byen. Det kan nemlig ses på bundlinjen. Deli News har talt med en ansvarlig om kædens tilgang. Af Ebbe Fischer F&B direktør i Scandic, Karsten Felvang Nielsen, fortæller...
Scandic outsourcer restauranter og caféer
Espresso House og Capa er blandt de nye partnere, og fremover vil vi se flere hoteller outsource sine caféer og restauranter, lyder det fra en ekspert. Af Ebbe Fischer Scandic driver stadig de fleste restauranter og caféer selv, men en række er nu outsourcet til nøje...