januar 15, 2025
Mange restauranter i Danmark mangler styr på, hvad mineralvand egentlig er, ifølge en specialist. Og det er bestemt ikke en almindelig gang vand med brus, heller ikke hvis det er fra et klassisk bryggeri, og flasken er dyr.
Af Ebbe Fischer
Hvor kan danske restauranter blive bedre, kan du se nogle tendenser?
Det spurgte Deli News en af dansk gastronomis notabiliteter om, nemlig grundlæggeren af Den Danske Spiseguide, Bent Christensen.
Guiden er fra 1978, og stifteren har set en meget markant udvikling over årtierne. Men der er stadig plads til forbedring, fastslår han.
”Når det kommer til forbedringer, kan man jo altid forbedre sig inden for gastronomi,” indleder Bent Christensen.
To klassiske fejl
Den mangeårige anmelder kommer dernæst med to eksempler:
”Man kan jo se på de mange italienske restauranter og så sige, at pasta – det skal altså serveres al dente. Og vi har desuden ofte oplevet at bede om mineralvand, og så kommer der almindeligt vand med brus ind,” siger Bent Christensen.
Han tilføjer:
”Godt nok typisk på en fin flaske fra en anerkendt producent, men det gør det jo ikke til mineralvand. Mineralvand er noget, der kommer op fra jorden fra en kilde, ellers er det ikke mineralvand.”
Den ærlige udlægning
Bent Christensen påpeger, at nogle restauranter skriver ‘vi har ikke mineralvand, vi har vand tilsat kulsyre’.
”Det er måden at gøre det på, såfremt man ikke har rigtig mineralvand. Jeg får dog ikke altid mineralvand, for der er jo gået klimapolitik i, om man virkelig skal flyve vand fra Spanien til Danmark,” siger han.
Efter hvert besøg laver folkene fra Den Danske Spiseguide en rapport med henblik på en vurdering til næste guide, og den kan man få fingre i, hvis man er nysgerrig på om der er områder, man efter bedømmernes opfattelse mangler styr på.
”Vi fortæller restauranten, at vi har lavet denne rapport. Dvs. hvis man er interesseret, kan man købe vores besøgsrapport,” siger Bent Christensen.
Guiden udkommer én gang om året, og kun de bedste 200-300 restauranter i Danmark bliver udvalgt.
Læs mere om guiden på Deli:
Related Articles
Det er nu lettere at rekruttere de yngste teenagere til restaurationsbranchen
Unge mellem 13-15 år har fra 1. janaur 2025 fået lov til at udføre flere arbejdsopgaver, når de passer deres fritidsjob. Loven kan få stor betydning, fordi den giver branchen nye muligheder og mere fleksibilitet, lyder det. Af redaktionen/ef Fra årsskiftet er...
Joe & the Juice baserer rekruttering på AI
Gammeldags ansøgninger er værdiløse, fordi de alle er skrevet af kunstig intelligens, lyder det fra Joe & the Juice, som derfor har droppet dem. I stedet bruger kæden nu selv AI til at screene kandidaterne. Af redaktionen / ef Ønsker man job hos den kendte...
Stort fald i nyregistrerede danske restauranter
Danmarks Statistik opgør nyregistrerede virksomheder inden for hotel- og restaurationssektoren, og her ses et fald på hele 39 pct. fra 2019 til 2023. Brancheforening efterlyser samarbejdsvilje fra bankerne. Af redaktionen/ef Det markante fald gør det helt...