I år fejrer den danske Demeter-ordning (det biodynamiske landbrug) sit 100-års jubilæum, en skelsættende begivenhed for bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Ordningen, der blev introduceret for at fremme biodynamiske principper og beskytte jorden mod overudnyttelse, er i dag et symbol på kvalitet, miljøhensyn og ansvarlighed. Men trods succesen står systemet over for udfordringer, især når det kommer til at imødekomme en stigende efterspørgsel fra bl.a. kantiner og restauranter, der ønsker at tilbyde bæredygtige og næringsrige måltider.

af redaktionen / mq

Udfordringer med at levere til det professionelle markedet: En af de største udfordringer for demeter-ordningen er at levere tilstrækkelige mængder råvarer til storkøkkener uden at gå på kompromis med principperne om kvalitet og biodynamik. 

Logistik og distribution er en anden udfordring. Mange små landbrug har ikke infrastrukturen til at imødekomme kravene fra store aftagere, hvilket kan medføre uensartede leverancer. For at imødegå disse udfordringer kunne det være nødvendigt med større kooperativer, bedre samarbejde mellem producenterne og flere biodynamiske landbrug.

Forbrugertendenser: Transparens og næringsrige fødevarer (Firstmover og Bio)

Efterspørgsel efter bæredygtighed og høj kvalitet: Firstmoverne søger ikke bare økologiske produkter, men en dybere og mere bæredygtig tilgang, som biodynamiske principper kan levere. Det understreger et ønske om at gå videre end standard økologi og stræbe efter højere kvalitet og mere holistisk tilgang til plante -og dyrevelfærd. Dette har været et stort behov gennem rigtig mange år nu.

Økologi og helhedstanke: Firstmoverne har fokus på helhedstanken snarere end certificeringen. Det indikerer, at certificeringer kan være for enkle og ikke nødvendigvis afspejler den fulde bæredygtighed, plantevelfærd og kvalitet, som firstmoverne ønsker.

Biodiversitet og polykultur: Biodiversitet nævnes ofte som et buzzword, men det er et konkret, reelt behov. Polykultur og diversitet i landbruget fremhæves som en central idé, som de biodynamiske principper understøtter. Det handler om at skabe et landbrug, der afspejler naturens egen harmoni.

Afklaring af Rudolf Steiners spirituelle dimension: Kirsten Poulsen, Firstmove, understreger, at det ikke nødvendigvis handler om den spirituelle dimension af Rudolf Steiner, men om de praktiske og økologiske principper bag biodynamikken. Naturens harmoni i skøn forening med sig selv. Det er en vigtig præcisering, da biodynamik ofte forbindes med Steiner’s spirituelle filosofi. Det handler derimod om de konkrete praktiske fordele.

De biodynamiske principper er skridtet videre i forhold til økologi, især for dem, der søger bæredygtighed på et højere niveau. Markedet er klar. For længst.

Fremtiden: Mod mere demeter-certificeret landbrug: Det næste naturlige skridt kunne være at udvide den demeter-certificerede landbrugsproduktion. Dette kræver dog investeringer i uddannelse af landmænd, udvikling af nye distributionsmodeller og støtte til forskning i biodynamiske dyrkningsmetoder. Ved at styrke disse initiativer kan Danmark sikre, at endnu flere, bl.a. kantiner og restauranter kan tilbyde måltider baseret på principperne om bæredygtighed og høj ernæringsmæssig kvalitet.

I takt med at flere forbrugere vælger produkter med en klar og ansvarlig historie, vil efterspørgslen efter biodynamiske og demeter-certificerede fødevarer fortsætte med at vokse. Jubilæet markerer derfor ikke blot en milepæl for fortiden, men også en anledning til at se fremad og sikre, at de kommende 100 år bliver lige så succesfulde.

Kilde: Kirsten Østergaard, Firstmove og Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for biodynamisk jordbrug.