februar 27, 2025

Royal Unibrew opkøbte i december 2023 mikrobryggeriet Too Old To Die Young (af REKOM Group). Pressefoto: Royal Unibrew
Bryggerikoncernen Royal Unibrew omsatte i 2024 for lidt over 15 milliarder kroner, en stigning på 16 procent fra året før.
Af Ebbe Fischer
”I de seneste fire år er vi næsten fordoblet i størrelse, hvilket har gjort os stærkere og mere modstandsdygtige.”
Sådan siger Royal Unibrews administrerende direktør, Lars Jensen, i en udtalelse i regnskabet – hvor han også kalder 2024 for et rekordår.
Den organiske vækst var på seks procent mod fire procent året før, og salget af øl og andre drikkevarer steg fem procent i mængde, efter et fald på tre procent i 2023. Driftsresultatet voksede med 20 procent til 1,97 milliarder kroner, men forblev dog under analytikernes forventning på over 2 milliarder kroner.
For 2025 forventer Royal Unibrew en nettoomsætningsvækst på 5-7 procent og en driftsresultatvækst på 7-13 procent.
Lars Jensen tilføjer:
”Vi har udviklet en robust vækstmodel, og vores udvidede geografiske tilstedeværelse og platform har transformeret vores forretning og åbnet op for nye lokale vækstmuligheder.”
Related Articles
Demeter-godkendelsen fejrer 100 år: En milepæl for biodynamisk landbrug, som møder voksende efterspørgsel fra forbrugerne
I år fejrer den danske Demeter-ordning (det biodynamiske landbrug) sit 100-års jubilæum, en skelsættende begivenhed for bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion. Ordningen, der blev introduceret for at fremme biodynamiske principper og beskytte jorden mod...
Slotskoncept begejstrer
Rabarbergaarden på Frederiksborg Slot rammer den rent med sit fokus på lokale råvarer, ifølge landsdækkende avis. Af redaktionen/ef Når man serverer frokost på et af landets flotteste slotte - hvis ikke dét flotteste - så forpligter det. Og mens andre...
Ny pris skal hylde lokale råvarer, og branchen bakker op
Bag dansk gastronomis succes står dygtige råvareproducenter, som nu får deres egen hæderspris. Årets Wiuff skal sætte fokus på dem, der skaber fundamentet for gode måltider. Af redaktionen Den nye pris er skabt af Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark i...