marts 20, 2025

Arkivfoto
Jensens Bøfhus har et klart mål: At genopfinde sig selv som Danmarks foretrukne familierestaurant. Og det skal være med fokus på hygge og samspil med gæsterne.
Af Ebbe Fischer
Jensens Bøfhus er midt i en omstilling med fokus på at imødekomme danskernes spisevaner og følge med tiden.
Som en del af transformationen har man tilføjet mere fisk og fjerkræ til menukortet og skabt nye retter, så der også er alternativer til kød. Det fremgår af en pressemeddelelse. CEO i Jensens Bøfhus, Anders Engdahl, uddyber:
”Vi er ikke ude efter quick-fix løsninger, men arbejder målrettet på en langsigtet transformation. Projektet blev sat i gang i september sidste år og skal sikre, at vi forbliver relevante for kommende generationer.”
Samspil med kunder
Transformationen indebærer et opdateret menudesign, nye retter, hvide duge på bordene, mere plads mellem gæsterne og en stærkere kobling til gæsternes ønsker.
”Med over 200.000 medlemmer i Club Jensens har vi skabt et tættere bånd til dem, der allerede kan lide vores restaurant. Deres feedback og ønsker spiller en central rolle i restaurantens udvikling,” fortæller Anders Engdahl og tilføjer:
”Vi lytter nøje til, hvad vores gæster ønsker, og vi bruger deres input til at skabe nye oplevelser. For eksempel har vi snart en eksklusiv ølsmagning, hvor man som gæst får mulighed for at være med til at forme smagen på en ny favoritøl i samarbejde med Carlsberg.”
Samarbejde med leverandører
Jensens Bøfhus stræber efter at tilbyde de bedste råvarer og produkter og har derfor indgået nye partnerskaber med flere danske kvalitetsproducenter, som deler samme passion for smag, ansvarlighed og autenticitet – ifølge pressemeddelelsen.
”Vores samarbejde med Rokkedahl betyder, at vi kan tilbyde kylling af særlig høj kvalitet, opdrættet med fokus på dyrevelfærd. På samme måde arbejder vi med Hansens Is for at tilbyde vores gæster danskproduceret is lavet af de bedste råvarer. Det er den slags valg, der gør en forskel for vores gæster – og for den samlede oplevelse hos os,” siger Anders Engdahl.
Læs om et konkurrerende koncept:
Related Articles
Mere udeservering på vej i København
Københavns Kommune vil udpege fem gader i det centrale København, hvor der skal være mere udeservering. Af redaktionen For at gøre plads til udeserveringen vil man nedlægge 600 parkeringspladser i centrale områder af byen. Det skriver Horesta. Forsøget er sat i værk...
Voldsom prisstigning på kaffebønner får handel til at styrtdykke
Priserne på kaffebønner er så høje, at kaffehandlere og risterier kun køber det nødvendige. De har ikke råd til større mængder og håber på et prisfald på arabicakaffe sidst på året, lyder det i branchen. Af Ebbe Fischer Prisen kan i fjerde kvartal falde med anslået 30...
70.000 ansatte i restaurationsbranchen får ny overenskomst
HORESTA og Dansk Erhverv har indgået forlig om en tre-årig overenskomst med 3F Af redaktionen Efter intense forhandlinger er Dansk Erhverv og HORESTA blevet enige med 3F Privat Service Hotel & Restauration om en fornyelse af hovedoverenskomsten på hotel- og...