Danske Hoteller udvider med hotel Kirstine i Næstved

april 16, 2025

Foto: danske hoteller

Foto: danske hoteller

Danske Hoteller har netop tilføjet endnu et stærkt kort til porteføljen: Det traditionsrige og charmerende Hotel Kirstine i Næstved bliver fra den 1. juni 2025 en del af Danmarks største hotelkæde uden for hovedstaden. Købsprisen lyder på 60 millioner kroner.

Af redaktionen

Med opkøbet runder kæden nu 27 hoteller – og ifølge bestyrelsesformand Erik Sophus Falck er der tale om en markant opgradering af det øvre segment i kædens samlede hoteludbud.

“Hotel Kirstine er en lille hotelperle – eksklusiv, veldrevet og fyldt med atmosfære. Det er et hotel, der placerer sig i den absolutte top blandt vores nuværende hoteller, og som uden tvivl vil give vores gæster en særlig oplevelse. Vi er meget begejstrede for at overtage netop dette hotel,” siger Erik Sophus Falck.

Danske Hoteller driver i forvejen både Hotel Vinhuset og Hotel Menstrup Kro i Næstved, og med Hotel Kirstine som nyt familiemedlem får hotelkæden nu mulighed for at imødekomme flere forskellige gæstetyper – alt fra hyggelige kroophold til mere eksklusive hoteloplevelser.

“Det her handler ikke om kapacitet, men om kvalitet. Med Hotel Kirstine kan vi tale til en bredere målgruppe og tilbyde noget for enhver smag – og det i samme lokalområde. Det ser vi som en stor styrke,” uddyber Falck.

Samtidig understreger han, at Danske Hoteller fortsat har blikket rettet mod nye muligheder. Strategien om løbende opkøb kombineret med kapitaludvidelser ligger fast, og i den forbindelse gennemføres endnu en kapitalforhøjelse i perioden fra 28. april til 20. maj 2025.

“Det er en del af vores langsigtede plan om at konsolidere og fremtidssikre kæden. Vi tror på, at dansk hotelkultur har meget at byde på – både nu og i fremtiden,” afslutter Erik Sophus Falck.

​​

Related Articles

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.