oktober 12, 2023
Er du stolt frankofil og kunne du tænke dig at kokkerere med andre fagnørder?
I hjertet af Østerbro med områdets måske bedste beliggenhed finder du snart Brasserie POST. En fransk restaurant og bar, hvor servicen er imødekommende, og nærværet er i fokus. På POST skal man kunne sænke skuldrene og lade sig servicere og blive kræses om. Menuen består af klassiske franske retter med nordiske råvarer og nyfortolkninger med afsæt i sæsonen.
På POST byder køkkenet både på morgenmad, frokost og middag. Gæsterne kan forvente et folkeligt og nørdet udvalg af franske retter såsom steak tartáre, moules frites, tarte tartin og creme brulé. De historiske, højloftede lokaler på Trianglen er blevet gennemrestaurerede med mørkt træ, smukke klinker og læderbanquetter indendørs og et indtagende orangei i gårdhaven – og playlisten med hits fra 70’erne og 80’erne er klar.
Vi søger passionerede kokke, der har erfaring fra det franske køkken – og så er det underordnet, om du er fritids-frankofil med passion for specialiteter fra Alsace, eller har arbejdet flere år på franske restauranter.
Din faglighed:
har erfaring fra lignende stillinger
har en stor passion for det franske køkken
har erfaring med à la carte-køkken
sprogkundskaber – (dansk og engelsk) talt flydende
er velbevandret i egenkontrolsprogrammet
Om dig:
er en teamplayer
er nærværende overfor dine medmennesker
er kvalitetsbevidst
tillidsvækkende og serviceminded personlighed
er ansvarlig og beslutningsdygtig
nyder at tilegne dig nye færdigheder
trives i et travlt arbejdsmiljø
VI TILBYDER:
Vi tilbyder et afvekslende job i en innovativ virksomhed, hvor kvalitet, kreativitet og højt serviceniveau er afgørende, når vi hver dag servicerer vores mange gæster. Du får gode arbejdsforhold, professionelle kolleger, udviklingsmuligheder, løn efter overenskomstlignende forhold, samt personalefordele i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Vi forventer at åbne restauranten i efteråret og søger derfor allerede nu kokke, som vil med på rejsen. Vi bestræber os på at afholde samtaler løbende inden sommerferien.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Michael Kofoed Nielsen
miko@meyers.dk
Ansøgningsfrist:
Løbende
søg her
Andre Job
Be a part of Mikkeller’s Newest Dining Gem - Mikkeller Færgekroen in TivoliAre you ready to immerse yourself in the heart of Tivoli's magical...
Er du en erfaren leder med høj faglighed indenfor service, mad og vin? Motiveres du af sætte en høj standard for en af byens bedste restauranter? Så...
Er du uddannet kok/cater med leder ambitioner og stor passion for mad? drømmer du om et arbejdsliv, hvor du kan udleve dine gastronomiske...