april 24, 2025
Er du en erfaren og kreativ køkkenchef, der trives med stor selvstændighed og et tæt samarbejde med ledelsen? Vil du stå i spidsen for et køkken, hvor kvalitet, håndværk og gæsteoplevelsen er i fokus? Så er dette din mulighed!
Om stillingen:
Som køkkenchef får du ansvaret for køkkenets drift og udvikling. Du vil arbejde tæt sammen med souschefen i køkkenet og de øvrige kokke og elever og være i tæt dialog med direktør Susanne Vang Søgård, men med stor selvstændighed til at sætte dit præg på køkkenet.
Fra 1. maj udvider vi med frokostservering, og personalet er allerede ansat og klar til at tage imod dig.
Om os:
Stammershalle Badehotel er en perle på Bornholm – et historisk badehotel, hvor nærværende service, gastronomi og atmosfære skaber en helt særlig ånd. Vores gæster kommer igen og igen, fordi de oplever den unikke stemning, der opstår i samspillet mellem personale, gæster og omgivelser. Vi åbner den nye sæson den 16. april og indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Vi tilbyder:
• En unik arbejdsplads med en fantastisk beliggenhed ved Bornholms klippekyst
• Et dedikeret og velforberedt team, der er klar til at tage imod dig
• En konkurrencedygtig løn, der afspejler dine kvalifikationer
• Mulighed for bolig tæt på bade hotellet
Om dig:
• Du er en dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst køkkenchef med solid erfaring
• Du er en motiverende leder, der skaber et stærkt team
• Du arbejder struktureret og bevarer overblikket, selv når tempoet er højt
• Du trives med selvstændigt ansvar og et tæt samarbejde med ledelsen
• Du ønsker at være en del af en arbejdsplads med stærkt sammenhold og fokus på gæster
Arbejdsopgaverne:
• Overordnet ansvar for køkkenets drift, service , kvalitet og økonomi
• Udvikling af sæsonbaserede menuer og smagsoplevelser, der matcher hotellets profil
• Ledelse og udvikling af køkkenpersonalet, herunder vagtplanlægning og mødeafholdelse
• Optimering af indkøb, lagerstyring og effektiv drift
• Sikre et stærkt samarbejde med restaurantteamet for en gnidningsfri service
• Bevare og videreføre den særlige Stammershalle- ånd i køkkenet
Søg stillingen:
Hvis du v il være en del af et ambitiøst og passioneret team på Stammershalle Badehotel, så send din ansøgning og CV til kontakt@susannevang.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Susanne Vang Søgård på tlf. 30260740.
Læs her om køkkenet og restauranten: Stammershalle badehotel.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Andre Job
Danske Hoteller har netop tilføjet endnu et stærkt kort til porteføljen: Det traditionsrige og charmerende Hotel Kirstine i Næstved bliver fra den...
Kunne du tænke dig at kokkerere på toppen af København?Brænder du for at lære dit håndværk fra dig? Meyers Madhus er på jagt efter dygtige faglærte...
Rosé Rosé er en klassik fransk-dansk bistro med franske retter til aften og et udvalg af bistroretter samt smørrebrød til frokost. Vi laver maden...